Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
først og fremmest gjaldt om, var det daglige Brød. »Derved«,
siger Provst Sonne, »vaagnede Tanken hos mig om de en-
gelske Foreninger, som jeg vel havde hørt og læst noget om,
men først nu begyndte at gøre mig nøjere bekendt med; jeg
meddelte efterhaanden i Møderne en Del om Sagen, der øjen-
synlig vakte Arbejdernes Interesse, og efter at jeg tillige
havde indbudt Byens Haandværkere, enedes 83 Mænd om
at danne en Forening og begyndte den første Maj at indskyde
deres ugentlige Bidrag.« Den Gang betragtede Sonne sig
efter sine Udtalelser endnu som selv staaende ganske udenfor
Foreningen og mente, at hans Hverv kun var at give Arbej-
derne Raad og Vejledning til at hjælpe sig selv, men det gik
snart op for ham, at hvis det skulde blive til noget, maatte
han selv tage Sagen i sin Haand, og han tog nu fat for Alvor.
I Begyndelsen lod alt til at skulle gaa godt, der valgtes en
Bestyrelse, Foreningens Vedtægter blev fastsatte ganske efter
de engelske Forbilleder; Foreningen syntes at have Stem-
ningen for sig, Medlemmernes Antal voksede, og enkelte af
Byens Embedsmænd og adskillige af de heldigere stillede
Borgere traadte ind af Interesse for Sagens Fremme. Den
Modstand, som Foreningen havde været forberedt paa vilde
komme, i Lighed med hvad der var sket i England, syntes
slet ikke at ville lade sig se. Det var dog kun den Stilhed,
der gaar forud for Stormen. Da Foreningen aabnede sit Ud-
salg, brød Stormen løs for Alvor, ganske de samme Vaaben,
som havde været brugte i England, kom frem her; nogle Ar-
bejdere, som ved Gæld eller paa anden Maade var afhængige
af Købmændene, blev tvungne til at træde ud; enkelte andre,
der vel var uafhængige, men dog nødig vilde udsætte sig for
Ubehageligheder, fandt det ligeledes sikrest at melde sig ud;
det blev aabent udtalt som Købmændenes Hensigt ved Tvang
at drive Arbejderne ud og saa at kunne have den Triumf
at erklære, at de, der blev tilbage, ikke udgjorde en Arbej-
r/erforening. Disse Bestræbelser lykkedes kun daarligt; da
Kampen begyndte, vaktes Opmærksomheden og Iveren for at
træde ind, og Resultatet blev, at Foreningen, der i Begyn-
delsen af November havde 140 Medlemmer, to Maaneder