Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
der fortalte ham om »Banebryderne« i Rochdale, om de 28
fattige Vævere, der ved et ringe ugentligt Tilskud havde sam-
let sig 500 Kr. Disse Mænd lejede 1844 et Værelse, købte
en Sæk Mel, noget Sukker og nogle Kartofler, hvilke Varer
de om Aftenen to Gange ugentlig solgte af til Medlemmerne.
Gadedrengene gjorde sig lystige over Vævernes Bod, da Skod-
derne toges af, og Herligheden afsløredes, men denne lille Til-
dragelse blev en hel Verdensbegivenhed. Samtalen slog ned
i Sonne, og særlig tilskyndet dertil af sin Ven Dr. Ulrik, der
senere skal blive omtalt, gjorde han sig nøjere bekendt med
de engelske Foreninger, hvoraf han efterhaanden meddelte
Udbyttet i en Række Møder, som han Søndag Aften holdt i
Vinteren 1865—66. Her søgte han at samle Folk, som sjæl-
den eller aldrig kom i Kirke, enten det nu var af Mangel
paa Tid, Lyst eller ordentlige Klæder. Møderne holdtes i et
Pakhus ved Havnen, og Deltagerne, der var i deres daglige
Klæder, opstillede sig uvilkaarlig i to Rækker, mellem hvilke
Sonne ivrig talende gik op og ned. Hensigten var at vække
Liv i folkelig og kirkelig Retning, og Sonne havde den Glæde,
at Smaakaarsfolk kom til at holde af og slutte sig til ham,
der havde en sjælden Gave til at tale, saa at Tilhørerne ret
forstod, at han mente det godt og ærligt. Ved et Møde kom
det til en Samtale, hvorunder en Deltager frimodig ytrede:
»Ja, det er godt og smukt, at Præsten vil tage sig af os og
hjælpe os til Guds Rige, men kan De ikke tillige hjælpe os
til at faa Brødet hernede?« Sonne saa, at der kunde være
Mening i den Tale, og at man ved Fremme af det aandelige
Liv ogsaa burde agte paa Legemets Krav.
Ogsaa paa højere Steder blev Provst Sonnes Arbejde be-
mærket og paaskønnet, og for hans Fortjenester af Arbejder-
sagen udnævnte Kongen ham i 1868 til Ridder af Dannebrog.
Med blandede Følelser modtog Menighed og Venner i 1875
det Budskab, at Provst Sonne var forflyttet til Store Fuglede
paa Sjælland, og ved hans Afskedsprædiken var Thisted Kirke
fyldt til sidste Plads. Ligeledes mødte Arbejderforeningens
Medlemmer fuldtallige paa »Hotel Aalborg«, hvor der holdtes
Afskedsfest for den bortdragende Stifter og mangeaarige For-