Haandbog for Brugsforeninger

183 Byens forskellige Kvarterer, vilde en Brugsforening med kun eet Udsalgssted ikke kunne være til synderlig Nytte for en stor Del af Arbejderne. Dr. Ulrik fik da den Tanke, at hjælpe disse Arbejdere til at faa deres egne beskedne men bekvemme og hyggelige Boliger, og en Maaned efter var Byggeforeningen dannet. Tusinder af Familier velsigner Dr. Ulrik for denne hans Gerning. Dr. Frederik Ferdinand Ulrik, Søn af Kapitain i Søværnet, Kommandør for Roflotillen i Elben 1801, senere Toldforvalter i Frederiksstad, Generalkrigskommissær Georg Frederik Ulrik og Hustru Henriette Marie Mourier, er født i København den 16. April 1818, men kom samme Aar til Frederiksstad ved Ejderen, og han forblev der til sit fjortende Aar, hvor han undervistes først i den hollandske Menigheds, derefter i Byens Almueskole og senere i den saakaldte Rektorklasse. I For- sommeren 1831 kom han til København og sattes samme Aar i Borgerdydsskolen under Professor M. Nielsen. Her maatte den unge Ulrik døje meget for sit plattyske Maals Skyld, han fik blandt Eleverne Øgenavnet »den rødhaarede Tysker«. Da tillige Læreren i Historie vrængede af hans Maal, blev det ham for broget, og han bad sin Moder om at blive taget ud af denne Skole. Dette skete, og han fik nu privat Under- visning af den senere Provst Angers og dimitteredes til Stu- dentereksamen i Efteraaret 1835 med første Karakter. Altsaa, Dr. Ulrik havde den Skæbne at blive fordrevet fra Skolen, fordi man skyldte ham for at være en Tysker og fordrevet fra Sønderjylland, fordi han var dansk. 1 d©t hele taget har d©t været Dr. Ulriks Lod at maattö kæmpe imod Strømmen, fordi han vilde være sig selv og ikke bøje og føje sig efter andres Meninger men kun følge sin egen Overbevisning. Men sikkert har netop denne Kamp gjort ham til den staalsatte Natur, han er, og dygtiggjort ham til det Arbejde, han har udrettet til Gavn og Velsignelse for den store Part af Landets Befolkning. Efter at have taget Lægeeksamen (Laud) i Efteraaret 1840, ansattes han som Kandidat ved »Almindelig Hospital« til 1842, da han nedsatte sig som praktiserende Læge i Hobro,