Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Overtalelsesevne til at faa de øvrige Styrelsesmedlemmer paa
sin Side, lykkedes det ham dog ikke; han høstede derimod Be-
brejdelser af de øvrige for sit Forslag, som de ansaa for skadeligt
for Arbejderne. Det kunde jo nemlig tænkes — mente de — at
Arbejderne i Læsesalen vilde læse saadanne Blade som »So-
cialdemokraten« og lignende for Arbejderne ophidsende Blade,
og maaske vilde der blive holdt Foredrag af samme skade-
lige Natur. Da det nu derimod var Dr. Ulriks Anskuelse, at
det, Arbejderne mest trængte til, for at kunne hæves til et
højere Standpunkt saavel i ethisk som i økonomisk Hen-
seende, var Erhvervelse af Kundskab og Oplysning, og da
han indsaa, at han her ingen Vegne kunde komme med Hen-
syn til Arbejdet for dette Maal, frasagde han sig Stillingen
ved Arbejdernes Byggeforening.
Man ser, at Dr. Ulrik har udført et meget betydeligt Ar-
bejde i Samfundets Tjeneste, ja man tør vel sige, at hans
Arbejde har været samfundsreformatorisk, og utvivlsomt har
hans Virksomhed sat dybe Spor i Samfundsudviklingen her
i Landet og navnlig ydet et stort Bidrag til, at det brændende
Arbejderspørgsmaal er kommen sin Løsning et Skridt nær-
mere.
»Mit Kald« — skriver Dr. Ulrik i et Brev til mig — »har
ført mig til mange Lidelser, og megen Nød er jeg bleven
Vidne til, og jeg har set hvorledes Broderparten heraf ved
hævdvunden Vold og — vel ofte ubevidst — Uret er væltet
over paa de svage og mindst modstandsføre, der udgjorde
den største Del af Samfundet. Hvad var da rimeligere, end
at min Medfølelse maatte vækkes og min Retsfølelse skær-
pes, saa jeg blev bevidst Medarbejder i vor Tids samfunds-
løftende Gerning.
Naar dertil kommer, at det blev forundt mig at vinde en
Hustru, der var Hjemmets Sol og en omhyggelig Moder for
vore Børn, der kun bragte os Glæde, og at vi ved streng
Iagttagelse af altid at sætte Tæring efter Næring, var saa hel-
dige at vinde en økonomisk Uafhængighed i vor Alderdom,
saa var der intet, der hindrede mig i at følge min Drift for
hine ideelle Formaal.«