Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
187 Overtalelsesevne til at faa de øvrige Styrelsesmedlemmer paa sin Side, lykkedes det ham dog ikke; han høstede derimod Be- brejdelser af de øvrige for sit Forslag, som de ansaa for skadeligt for Arbejderne. Det kunde jo nemlig tænkes — mente de — at Arbejderne i Læsesalen vilde læse saadanne Blade som »So- cialdemokraten« og lignende for Arbejderne ophidsende Blade, og maaske vilde der blive holdt Foredrag af samme skade- lige Natur. Da det nu derimod var Dr. Ulriks Anskuelse, at det, Arbejderne mest trængte til, for at kunne hæves til et højere Standpunkt saavel i ethisk som i økonomisk Hen- seende, var Erhvervelse af Kundskab og Oplysning, og da han indsaa, at han her ingen Vegne kunde komme med Hen- syn til Arbejdet for dette Maal, frasagde han sig Stillingen ved Arbejdernes Byggeforening. Man ser, at Dr. Ulrik har udført et meget betydeligt Ar- bejde i Samfundets Tjeneste, ja man tør vel sige, at hans Arbejde har været samfundsreformatorisk, og utvivlsomt har hans Virksomhed sat dybe Spor i Samfundsudviklingen her i Landet og navnlig ydet et stort Bidrag til, at det brændende Arbejderspørgsmaal er kommen sin Løsning et Skridt nær- mere. »Mit Kald« — skriver Dr. Ulrik i et Brev til mig — »har ført mig til mange Lidelser, og megen Nød er jeg bleven Vidne til, og jeg har set hvorledes Broderparten heraf ved hævdvunden Vold og — vel ofte ubevidst — Uret er væltet over paa de svage og mindst modstandsføre, der udgjorde den største Del af Samfundet. Hvad var da rimeligere, end at min Medfølelse maatte vækkes og min Retsfølelse skær- pes, saa jeg blev bevidst Medarbejder i vor Tids samfunds- løftende Gerning. Naar dertil kommer, at det blev forundt mig at vinde en Hustru, der var Hjemmets Sol og en omhyggelig Moder for vore Børn, der kun bragte os Glæde, og at vi ved streng Iagttagelse af altid at sætte Tæring efter Næring, var saa hel- dige at vinde en økonomisk Uafhængighed i vor Alderdom, saa var der intet, der hindrede mig i at følge min Drift for hine ideelle Formaal.«