Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Landet. Det lod sig paa ingen Maade sige, at de ødelagde
Byerne, tværtimod, de støttede dem. Med stor Styrke udtalte
Taleren sig mod det uheldige og fordærvelige Kreditsystem.
Denne »Kredit til Mikkelsdag« havde medført store Ulykker;
det er en af Husholdningsforeningernes Opgaver at bekæmpe
den, og fra dette Maal maa vi ikke lade os drive.
Det næste Spørgsmaal: »Hvor vidt er Husholdningsforenin-
gerne i Danmark« indlededes af daværende Bogholder, nu
Sparekasseinspektør Faber, der gav en statistisk Beretning
om Brugsforeningerne, saa vidt der forelaa Oplysninger om
disse. Antallet af Brugsforeninger var omtrent 80. 64 af
disse havde indgivet Beretning, deraf 22 i Jylland, 38 paa
Sjælland og Møen, 3 paa Lolland og Falster. Paa Fyn fandtes
ingen Brugsforening, i det mindste havde det ikke været
muligt at faa Oplysninger om saadanne. Bogholder Faber
lagde ligesom Sonne Hovedvægten paa Foreningernes opdra-
gende Indflydelse paa Medlemmerne, navnlig ved at faa dem
ind paa den kontante Betaling, og ved at der dannedes Fond
til Oplysningens Fremme. I Tyskland og Norge havde man
samme Syn for denne Sag, og man arbejdede der paa at
danne Oplysningsfond, tilvejebringe Bibliotheker og virke for
Undervisningens Fremme.
Det tredje Spørgsmaal paa Dagsordenen: »Hvor vidt og
hvorledes bør Husholdningsforeningerne virke for andre koope-
rative Formaal?« indlededes af Kancelliraad Kühl. Taleren
forklarede, at man med Udtrykket »kooperative Formaal«
forstod saadanne Formaal, som søgtes opnaaede ved fælles
Medvirken. Det fremsatte Spørgsmaal mente Taleren ubetinget
burde besvares bekræftende. Han anbefalede Oprettelse og
Støtte af Sygekasser, Begravelseskasser, Alderdomsforsørgelser,
Laanekasser (ikke Pantelaanerkontorer) og Byggeforeninger.
En Resolution om, at Brugsforeningerne bør virke for saa-
danne Foreninger vedtoges.
Det fjerde Spørgsmaal paa Dagsordenen: »Hvorledes kan
der bedst virkes for Husholdningsforeningernes Fremgang i
Danmark?« indlededes af Cand. Nyrop, som gjorde gældende,
at de Midler, hvormed der skulde virkes for Husholdnings-