Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
202 men disse blev efterhaanden til ikke saa lidt, og det, at Hus- holdningsforeningerne gav højere Rente end Sparekasserne, fik i Tidens Løb meget at sige. Hertil kommer dernæst Ud- byttet paa Køb. Disse to Midler tilbydes væsentligt Arbej- derne ved Husholdningsforeningerne; men hvad der tillige er af største Betydning, er, at ved disse Midler bliver Arbejderne mere og mere tilskyndede til at spare; Taleren havde set mange Eksempler herpaa; det havde særlig i hans Forening klart lagt sig for Dagen i de sidste Par Aar, hvor de opspa- rede Summer var voksede i et Forhold, der langt oversteg den tilsvarende Forøgelse af Medlemstallet. Der var i de otte Aar, Foreningen havde bestaaet, opsparet i den omtrent 18,000 Rdl., af hvilke vel 9,000 Rdl. atter var udtagne, men mange af dem var netop først tagne ud til et bestemt Øjemed, hvor de var komne godt til Nytte.---------------Hvad den anden Side af Sagen, den aandelige, angaar, maatte Taleren tilstaa, at han for sit Vedkommende havde følt sig noget skuffet, men han havde godt Haab om, at der ogsaa her skulde opnaas kendelige Resultater. Professor W. Scharling imødegik Borgmester H. N. Han- sen, der vel ikke tvivlede om, at Husholdningsforeningerne gjorde deres Nytte, men rejste nogen Tvivl, om Arbejderne mulig ikke førtes bort fra deres egentlige Virksomhed ved at drages ind i Handelsforetagender. Heri var Taleren uenig med Borgmester Hansen, men han troede, at denne Sag som enhver anden god Sag burde have sin Begrænsning. Det kunde maaske ved første Blik se ud, som om disse For- eninger var i Strid med den almindelige Udvikling, i Strid med Principet om Arbejdets Deling; men dette var dog næppe saa; men han troede, at Foreningerne burde holde sig til Detailhandelen og ikke indlade sig paa Forretninger en gros. Provst Sonne troede ikke heller, at Arbejdernes Interesse blev bortdragen fra, hvad der laa dem nærmest, ved at del- tage i Husholdningsforeninger; der lagdes intet synderligt Beslag paa Arbejderens Tid ved at deltage i Foreningerne. Han var fuldstændig enig med Professor Scharling, baade i