Haandbog for Brugsforeninger

205 modsat Tilfælde maatte de bære de samme Byrder som de handlende. Provst Sonne maatte ligeledes bestemt holde paa Principet om Handel med Ikkemedlemmer. Han henviste til den Maade, paa hvilken Foreningerne var komne til os fra England. Blandt de Regler, som bestemt hævdedes af de engelske For- eninger, var ogsaa den, at der burde handles med Ikke- medlemmer, og ikke blot handles med dem, men ogsaa gives dem Dividende. Sagen stillede sig maaske noget forskellig i Købstæderne og paa Landet, men han kunde dog ikke ind- rømme, at der kunde rejses begrundede Indvendinger mod det af ham forsvarede Princip, hverken det ene eller det andet Sted, Foreningerne maa bære de samme Byrder som de handlende, hvorfor skulde de da ikke ogsaa have de samme Rettigheder. Grosserer Neiiendam ønskede Ordet for aabenbart at er- klære, at der hos ham som hos mange Købmænd fra først af havde været stærk Uvilje mod den hele Sag, men han havde ved at komme i nærmere Berøring med Foreningerne faaet en anden Anskuelse om den; det var en ny Bane, som her var brudt, og den var gaaet sejrrigt fremad. Han fandt, at det ligefrem laa i de bedrestilledes, t. Eks. Gaardmændenes, Interesse at hjælpe Arbejderne med Oprettelsen af Hushold- ningsforeninger, og at Arbejderne derfor ingen Betænkelig- heder burde nære ved at henvende sig til Gaardmændene derom. Syge- og Alderdomskasser havde en stor Betydning, og det var derfor ønskeligt, om der blev henlagt noget til Oprettel- sen af dem. Han troede, at hvorledes end Husholdnings- foreningerne opfattede deres Stilling, kunde Forholdet mellem dem og de handlende dog godt være et venskabeligt.