Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Saa besluttede Jyderne at oprette en Fællesforening for
dem selv. Som efterstaaende viser, var der gode Betingelser
herfor til Stede:
I V. Nebel Brugsforening ved Kolding, der bestyredes af
Severin Jørgensen, og som var en af de først oprettede
Brugsforeninger i Jylland — oprettet 1874 — gjorde man
meget hurtig den Erfaring, at for at opnaa de billigste Priser
ved Indkøbene var det nødvendigt at indkøbe Varerne i
store Partier, men da det jo kun kunde betale sig at ind-
købe i store Partier, naar der havdes stor Omsætning, be-
sluttede man for at opnaa en saadan at oprette Filialer.
Først anlagde man saa en Filial i Starup, senere Filialer i
Brakker, Lejrskov og Aagaard. Og det viste sig stedse, at
hver Udvidelse gav forøgede Fordele, ikke blot med Hensyn
til Indkøbene, men ogsaa derved, at Administrationen blev
forholdsvis billigere.
For ydermere at opnaa større Fordele ved større Indkøb,
slog V. Nebel Brugsforening sig sammen med Nabobrugsfor-
eninger om Fællesindkøb i enkelte vigtige Artikler. Efter-
haanden udvidedes Fællesindkøbet til at omfatte stedse flere
Artikler, og efterhaanden sluttede flere og flere Foreninger
sig til og i Slutningen af 1887 var Tallet af de i dette Fæl-
lesindkøb deltagende Foreninger over tyve.
Fællesindkøbene foretoges af Severin Jørgensen og havde
Domicil i V. Nebel. Varerne uddeltes fra et lejet Lokale i
Kolding, først i Højskolehjemmets Gaard og senere »Dansk
Frøhandels« Pakhus. Lagerekspeditionen bestyredes først af
S. Jørgensens Svoger J. P. Nørvang og senere — da han
modtog en anden Ansættelse — af forhenv. Købmand Chr.
Hansen fra Vejle, der nu er Lagerforvalter ved Fællesfor-
eningens Afdeling i Aarhus.
Nu blev det imidlertid uoverkommeligt for Severin Jørgen-
sen, baade at lede den store Brugsforening i V. Nebel og
det store voksende Arbejde ved Fællesindkøbet med tilhø-
rende vidtløftige Regnskabsføring og Korrespondance, som
han selv udførte, med Assistance af sin Kontormedhjælper
Jørgen Ravn; og da dertil kom, at hans Helbred var nedbrudt,
Haandbog for Brugsforeninger.
14