Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Endvidere stilledes der Opfordring til Styrelsen om at ud-
arbejde et Mønsterregnskab for Brugsforeninger og en Vej-
ledning til Brugsforeningers Oprettelse, hvilket Formanden
paatog sig at udføre. Løftet blev indfriet ved Udgivelsen af
nærværende »Haandbog«.
Ved Generalforsamlingen i Aarhus den 24. Marts 1893
foretoges anden Behandling af Forslaget om Fællesforeningens
Overgang til et Andelsselskab, og der vedtoges enstemmigt:
»At Andelsselskabet træder i Kraft straks, overtagende den
nuværende Fællesforenings, under Firmanavn: »Severin Jør-
gensen«, havende Aktiver og Passiver, Rettigheder og For-
pligtelser efter Fællesforeningens Bøgers Udvisende.«
Der indmeldte sig straks som Andelshavere 85 Brugsfor-
eninger med en Aktiekapital paa henimod 50,000 Kr.
Efter at der i længere Tid var ført Forhandlinger mellem
Vejle Amts Vareindkøbsforening (en Fællesforening i Vejle
Omegn, bestaaende af 22 Kredse, hver med et Uddelingssted)
og Fællesforeningen af jydske Brugsforeninger, om Sammen-
slutning, vedtog førstnævnte Forening ved et Møde i Vejle
den 22. Oktober 1893 sin Opløsning saaledes, at Kredsene
omdannedes til selvstændige Brugsforeninger, og indmeldte sig
som Medlemmer i Fællesforeningen af jydske Brugsforeninger,
som saa overtog Vejle Amts Vareindkøbsforenings Varelager
samt Hovedlokalerne i Vejle, den 1. December 1893.
I Begyndelsen af 1894 modtog Fællesforeningen af jydske
Brugsforeninger Opfordring fra et Antal fynske Brugsforeninger
til at etablere en Filial i Odense, i hvilket Tilfælde man øn-
skede at slutte sig til Foreningen og gøre sine Indkøb gen-
nem Fælleskontoret i Odense. Herpaa svarede Styrelsen, at
saa snart et saa stort Antal fynske Foreninger gav Løfte
om Tilslutning, saa man havde nogenlunde Sikkerhed for,
at en Filial i Odense ikke vilde bringe Fællesforeningen
Tab, skulde en saadans Etablering blive foreslaaet ved næste
Generalforsamling. Efter Afholdelsen af nogle Møder i Odense,
og efter at de af Styrelsen stillede Vilkaar var opfyldte
samt Generalforsamlingens Samtykke givet, oprettedes Filialen
i Odense, og dens Virksomhed begyndte den 1. Novbr. 1895.