Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
269 Den henholdsvis hele eller halve Procent, der skal ydes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, er ikke en Gevinst, som Fællesforeningen skal have, men bl. a. et Veder- lag for Afsavn af den til Frøindkøbet fornødne Kapital, idet det Tab, Fællesforeningen lider ved ikke at kunne benytte denne Kapital til Fremme af sine andre Opgaver, mindst er lige saa stort som det forlangte Vederlag, ja sandsynligvis betydeligt større. Kravet om dette Vederlag bortfalder dog, saa snart der sker en saadan Ordning, at Deltagerne i Fæl- lesindkøbet af Frø og Kunstgødning selv tilvejebringer Drifts- kapitalen. — Det, der ved det store Fællesindkøb tilsigtes, er ikke nogen Gevinst for Fælleskontoret, men udelukkende dette: at skaffe de danske Landbrugere den størst mulige Betryggelse og de størst mulige Fordele ved Benyttelse af de Midler, som kun kan staa til en stor Fællesorganisations Raadighed. I en Artikel i »Maanedsbladet« for Oktober 1897 — der ogsaa findes optaget i flere andre Foreningsorganer — i An- ledning af en i Mejerikredse paatænkt Plan om Oprettelse af et Fællesindkøb i Markfrø for Mejerierne, har Fællesforenin- gens Formand, Severin Jørgensen, givet en Begrundelse af Ønskeligheden af en saadan Samvirksomhed, som vi under- skrevne Styrelsesmedlemmer fuldtud kan tiltræde, og som vi henviser til, idet vi hidsætter følgende Uddrag deraf: »Det, der sker, naar der dannes Foreninger om økonomi- ske Formaal — ja forøvrigt gennem enhver Art Foreninger — er jo det, at de spredte Kræfter, der enkeltvis kun for- maar at udrette lidt, koncentreres i en samlet Kraft, der kan udrette meget. Og det er en fastslaaet Kendsgerning — for- øvrigt en Naturlov — at jo flere Kræfter der kan sættes ind paa Opnaaelsen af et Formaal — altsaa jo flere Medlemmer en Forening kan faa — desto større og fuldkomnere Resul- tater kan der opnaas. Men endskønt enhver, som har ret Forstaaelse af For- eningernes Betydning og Lovene for samme, jo maa vide, at Værdien af det, der gennem Foreningerne skal opnaas, vil