Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
Den henholdsvis hele eller halve Procent, der skal ydes
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, er ikke en
Gevinst, som Fællesforeningen skal have, men bl. a. et Veder-
lag for Afsavn af den til Frøindkøbet fornødne Kapital, idet
det Tab, Fællesforeningen lider ved ikke at kunne benytte
denne Kapital til Fremme af sine andre Opgaver, mindst er
lige saa stort som det forlangte Vederlag, ja sandsynligvis
betydeligt større. Kravet om dette Vederlag bortfalder dog,
saa snart der sker en saadan Ordning, at Deltagerne i Fæl-
lesindkøbet af Frø og Kunstgødning selv tilvejebringer Drifts-
kapitalen. — Det, der ved det store Fællesindkøb tilsigtes,
er ikke nogen Gevinst for Fælleskontoret, men udelukkende
dette: at skaffe de danske Landbrugere den størst mulige
Betryggelse og de størst mulige Fordele ved Benyttelse af
de Midler, som kun kan staa til en stor Fællesorganisations
Raadighed.
I en Artikel i »Maanedsbladet« for Oktober 1897 — der
ogsaa findes optaget i flere andre Foreningsorganer — i An-
ledning af en i Mejerikredse paatænkt Plan om Oprettelse af
et Fællesindkøb i Markfrø for Mejerierne, har Fællesforenin-
gens Formand, Severin Jørgensen, givet en Begrundelse af
Ønskeligheden af en saadan Samvirksomhed, som vi under-
skrevne Styrelsesmedlemmer fuldtud kan tiltræde, og som vi
henviser til, idet vi hidsætter følgende Uddrag deraf:
»Det, der sker, naar der dannes Foreninger om økonomi-
ske Formaal — ja forøvrigt gennem enhver Art Foreninger
— er jo det, at de spredte Kræfter, der enkeltvis kun for-
maar at udrette lidt, koncentreres i en samlet Kraft, der kan
udrette meget. Og det er en fastslaaet Kendsgerning — for-
øvrigt en Naturlov — at jo flere Kræfter der kan sættes ind
paa Opnaaelsen af et Formaal — altsaa jo flere Medlemmer
en Forening kan faa — desto større og fuldkomnere Resul-
tater kan der opnaas.
Men endskønt enhver, som har ret Forstaaelse af For-
eningernes Betydning og Lovene for samme, jo maa vide, at
Værdien af det, der gennem Foreningerne skal opnaas, vil