Haandbog for Brugsforeninger

289 2. Det med Omhu hjemmeavlede Frøs Godhed i Sammen- ligning med det indførte. 3. Hvor stort Udbytte i Vægt og Pengeværdi, der kan op- naas pr. Td. Land, og 4. Størrelsen af de med Dyrkningen forbundne Omkost- ninger. Navnlig for Rodfrugternes Vedkommende har det hjemme- avlede Frø i de senere Aar vist sin store Overlegenhed. Dette skyldes maaske til Dels den opnaaede Hjemmevanthed, men den vigtigste Aarsag er dog ganske sikkert den, at der af danske Frøavlere som oftest udvises en meget stor Sam- vittighedsfuldhed ved Valget af Moderroerne, idet kun de største og glatteste Roer anvendes til dette Brug, medens det paa Udlandets store Frømarker er almindelig Skik at bredsaa eller radsaa Frøet meget tæt, saa der ikke bliver Tale om nogen stor Rodudvikling, men Planterne drives frem til tidlig Frø- sætning paa Voksestedet, hvorefter ondt og godt afhøstes imellem hinanden. Selvfølgelig kan Frø, avlet paa denne nemme Maade, sælges til meget smaa Priser, men at det købes billigt af Landmanden, vil man næppe kunne paastaa, naar man erindrer, at der ved Frø fra udvalgte Roer af gode Stammer kan opnaas det dobbelte Udbytte i Nærings- værdi pr. Td. Land. Og at dette kan blive Tilfældet, er til- strækkelig bevist ved talrige nøjagtige Forsøg, der udeluk- kede enhver Fejlslutning. Dog kan der ogsaa for det »dan- ske« Rodfrugtfrøs Vedkommende være en meget stor Forskel i Dyrkningsværdi. Vi har i Aar paa Forsøgsmarken staa- ende en Prøve af »Barres«-Runkelroen fra en af Landets mest bekendte Frøavls- og Frøhandelsforretninger. Prøven har givet 25 Roer, og af disse er 5 Stokløbere og 3 Halsroer! — Det paagældende Tilbud har vi heldigvis ikke modtaget —. Ved Siden af og paa samme Tid er udsaaet en Prøve af samme Slags Roer fra en Husmand paa en af Øerne, der i 20 Aar har arbejdet paa at forædle sin Stamme. Her findes der blandt 800 Roer kun 4 Stokløbere eller Va pCt.! Dog skønt Udseendet spiller en stor Rolle, og næppe nogen Mand Haandbog for Brugsforeninger 19