Haandbog for Brugsforeninger

I. Foreningernes Betydning. Fællesskab er en Livsbetingelse for Menneskene, ja for alt skabt, hvori der er Liv og Vækst. Ikke en Gang et Iræ, en Blomst, et Græsstraa vilde kunne vokse og trives alene paa bar Jord, de vilde knækkes af Blæsten, piskes ned af Regnen eller udtørres af Solens brændende Straaler, der- som de ikke voksede i Selskab, gensidig skærmende og under- støttende hverandre. Barnet vilde ikke kunne leve, om det straks efter Fødselen overlodes til sig selv, men dets fort- satte Eksistens er betinget af, at andre Mennesker tager sig af det, plejer og ernærer det, indtil det har udviklet sig saa vidt, at det kan sørge for sig selv. Den svage, den gamle, den erhvervsløse maa støttes og underholdes af den stærke og arbejdsdygtige. Og selv de arbejdsdygtige vilde være ilde I arne, om de enkeltvis skulde erhverve sig alle deres Fornø- denheder; de maa dele Arbejdet og dets Udbytte imellem sig. Jordbrugeren meddeler Handelsmanden og Haandværkeren hvad de har behov af Jordens Frembringelser, og modtager til Gengæld af disse, hvad de behøver af deres Frembringelser. Og Menneskenes Lykke og Velfærd, saavel aandelig som time- lig, beror som oftest i særlig Grad paa og staar i Forhold til, i hvor rigt Maal de er komne med i Fællesskabet, i Sam- fundet, et Samfund, hvor der virkes for den fælles Trangs Afhjælpelse, for fælles Goders og Ønskers Opnaaelse, hvor man samarbejder i de fælles Anliggender. Men i samme Grad som Fællesskabs- og Broderligheds- følelse er Betingelse for Menneskets Lykke og Fremgang, er derimod Egenkærligheden og Selviskheden de livsfjendtlige Haandbog for Brugsforeninger. 1