Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
317 § 25, Litr. f, om det Forhold, hvori de to Aktie-Serier del- tager i Bonus, skal ikke kunne forandres, med mindre samt- lige Ejere af Aktierne i Serie B samtykke deri.« Her er altsaa slaaet en forsvarlig Bom for en senere For- andring af dette Forhold, thi det er næppe tænkeligt, at Ej- erne af Aktierne i Serie B, der giver det tidobbelte Udbytte mod Aktierne i Serie A, frivillig giver deres Fordel bort. Natur- ligvis findes der heller ikke en saa revolutionær Bestemmelse i Lovene, at Flertallet af Aktionærerne skal have Raadighed eller Bestemmelsesret i Forretningens Anliggender; thi Re- præsentantskabet, der udnævner Bestyrelsesraadet, vælges ikke i Forhold til Aktionærernes men derimod i Forhold til til Aktiernes Antal. Ganske vist, det staar i Bestyrelses- raadets Magt at forhindre store Ansamlinger af Aktier paa enkelte Hænder, idet den Bestemmelse findes i Lovene, at »ingen som helst Person kan uden Bestyrelsesraadets Sam- tykke tegne flere end 100 Aktier af Serie A (altsaa ialt 110 Aktier) paa sit eget Navn«; men det er kun en tvivlsom Be- tryggelse, her gives mod, at Raadigheden over Forretningens Anliggender kommer i Hænderne paa enkelte Kapitalister, thi dels giver denne Bestemmelse jo Bestyrelsesraadet en yder- ligere Ret til at begunstige enkelte Kapitalister — f. Eks. den engelske Aktieforretning, der i Henhold ti] Hr. Vetts Antyd- ninger kan tænkes at staa bag ved —, tillige med at Bestem- melsen giver Bestyrelsesraadet Ret til at afskære andre Ny- delsen af samme Begunstigelser; og dels kan jo enkelte Ma- tadorer med Lethed omgaa. den omhcindlede E^ssteininclse vod at laane andres Navn. Naar jeg har kritiseret den vedtagne Ordning af den pro- jekterede Forretning, da er det ikke, fordi jeg i og for sig har noget imod selve Foretagendet, der jo mulig vil komme til at give et Bidrag i samme Retning som Brugsforeningernes Arbejde gaar ud paa: at skaffe dets Deltagere økonomiske Besparelser, og for saa vidt kan jeg byde Forretningen vel mødt! Men, endskønt jeg føler mig overbevist om, at de allerfleste af de gode danske Mænd, der har underskrevet Indbydelsen, udelukkende har haft saadanne Besparelser for