Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
stærkt og voksende Krav, saavel hos Forbrugerne som Frem-
bringerne af Varer — da særlig hos de første — om saa
vidt muligt at træde i direkte Forbindelse med hinanden og
undgaa overflødige Mellemhandlere. Og der synes at være
nogen Sandsynlighed for, at dette Krav en Gang — om kort
eller længe — vil vokse sig saa stærkt, at det vil tiltvinge
sig Fyldestgørelse enten paa den ene eller anden Maade, om
der ikke fra Handelsstandens Side ad frivillig Vej sker en
imødekommende Reform af Handelsforholdene. Antagelig og
forhaabentlig vil dog i alle Tilfælde denne Omformning af
Handelen foregaa saa langsomt og umærkeligt, at den ikke
vil bringe større Forstyrrelse, hverken for Handelens nuvæ-
rende eller efterfølgende Repræsentanter.
I Diskussionen om »Stores« er der sikkerlig bleven sagt
og skrevet meget, der mindre har været Udslag af ædruelig
Betragtning end af Øjeblikkets Ophidselse, og det er jo saare
naturligt; og naar saadant ikke al Tid er bleven modsagt,
maa det vel tilskrives, at de mere eller mindre heldige Be-
stræbelser fra de forskellige Sider har været rettede mod
samme Maal. Den Maade, hvorpaa man har taget paa Med-
indbyderne til »Stores«, har f. Eks. — derom er jeg over-
bevist ofte været højst uretfærdig og hensynsløs. Der er
saamænd næppø ret mange af disse, der har har havt nogsn
Forestilling om, at denne Forretning skulde ødelægge »Mid-
delstanden« eller iøvrigt afstedkomme nogen større Revolu-
tion i Næringsforholdene, og endnu færre, der har haft saa-
dant til Hensigt. Jeg tror, det vilde være uretfærdigt at an-
tage, at ikke en stor Del af Medunderskriverne har sat deres
Navne under Indbydelsen i den Tro, at de derved hjalp til at
fremme noget godt for Størsteparten af Landets Befolkning.
Men man har Grund til at bebrejde dem, at de ikke grun-
digere havde gjort sig bekendt med, hvad det var, de skrev
under paa. Dog, det er jo lettere at være bagklog end for-
klog.
At blande denne Sag ind i den politiske Agitation er i
alle Tilfælde i højeste Grad urigtigt, da den jo aldeles intet
har med Politiken at gøre, hvad da ogsaa fremgaar deraf,