Haandbog for Brugsforeninger

328 skudet. Og da man dog ikke kan antage, at denne Bestem- melse er hensigtsløs, maa der jo i den ses et Fingerpeg mod det Maal, der attraas, nemlig stort Overskud. Men jo større dette bliver, desto mere skrigende bliver Misforholdet. Og det maa under alt dette betragtes som givet, at da Interessenterne har Raadighed over Virksomheden i Forhold til Antallet af de Aktier, de ejer (med den Begrænsning, at ingen enkelt Aktionær har mere end 100 Stemmer), bliver det Kapitalist-Aktionærerne, der udelukkende faar Styret. De smaa Aktieejere vil som Regel ikke gøre Brug af deres næ- sten betydningsløse Stemmeret. Efter min Overbevisning er det en Betingelse for, at »Frejr«s Virksomhed kan blive til almen Gavn og komme til at af- hjælpe Trangen, hvor den findes, at Virksomheden ordnes paa samme Maade som i Brugsforeningerne, saa alt Udbyttet tilfalder Foreningens Medlemmer i Forhold til deres Om- sætning. Gives der ikke Aktieselskabet »Frejr« en saadan Ordning, foreslaar jeg de danske Landbrugere at nedlægge en alvorlig Protest mod, at Selskabet benævner sig »Danske Landbrugeres Andels-Selskab«. Som omstaaende Regnskab og Beretning om de jydske Brugsforeningers Fællesforenings Virksomhed udviser, har denne Forening et Overskud for 1893 af ca. 29,000 Kr., der fordeles til Medlemmerne med 2V4 pCt. af deres Køb. Men hvis Udbyttet skulde have været fordelt efter »Frejr«s Prin- cip, da vilde Fordelingen være kommen til at se saaledes ud: Aktiekapitalen 26,544 Kr. Medlemmerne af Køb 2,636 Kr. Og at dette Princip er galt, haaber jeg herved at have overbevist de af Læserne om, som ikke allerede var paa det rene hermed. Naar »Frejr« alt har faaet den Tilslutning, som den har, da skyldes dette vist den almindelige Misforstaaelse hos Pub- likum, at Producenterne og Forbrugerne dog i det mindste faar Halvdelen af Udbyttet. Var man klar over det virkelige Forhold, tror jeg, Tilslutningen vilde have manglet. Og jeg anser det for en Ulykke, at en »Andelsforening«