Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
saaledes, at jeg skulde mene, at Fagforeningerne og det po-
litiske Arbejde skulde opgives for Arbejdet for de koopera-
tive Ideers Gennemførelse; jeg mener: baade—og; det koope-
rative Arbejde skal føjes til som en tiltrængende Fuldkom-
mengørelse af Socialdemokratiets Arbejde for Almenhedens
Vel. Som bekendt er jo ogsaa Socialdemokraterne i flere
Lande, som: England, Schweiz, Holland, Belgien og til Dels
Tyskland, fra at være Modstandere af det kooperative System
naaede frem til det modsatte Standpunkt og er nu ivrige for
Oprettelse af Brugs- og Produktionsforeninger.
Jeg forstaar maaske de Grunde, Socialdemokratiets Førere
har til at fraraade — eller vel rettere: ikke at tilraade, at
der for Tiden tages fat paa de kooperative Opgaver, nemlig
Frygten for Frafald af Tilhængere, som mener — sikkert for
de flestes vedkommende med Urette — at dette Arbejde vil
skade deres økonomiske Interesser. Men hvad Ulykke var
der saa deri? Thi for hver Tilhænger, der mistedes, vilde
der upaatvivlelig melde sig ti nye.
Min Mening er, at intet vil kunne tjene til sikrere at skaffe
Socialdemokratiet Fremgang og Sejr, end det, at det tager
dygtig fat i det kooperative Arbejde, og saa det, at man i
Agitationen for at vinde Meningsfæller mindre søger at paa-
virke Lidenskaberne og mere at »vinde Hjerterne«. Der vil
maaske ogsaa ved den sidstnævnte Fremgangsmaade mistes
nogle Tilhængere — dog sikkert kun dem, som Partiet ogsaa
helst maa undvære; men disses Tal, som da slutter sig til,
vil blive endnu større — og vægtigere.
For jeg tænker vel, at Udviklingen har ført med sig, at
Socialdemokratiets oprindelige Fordring om, at Staten skal
overtage al Produktions- og Handelsvirksomhed er et i Al-
mindelighed tilbagelagt Standpunkt, fordi den Erkendelse
stadig mere trænger sig frem, at alt er ikke gjort med, at
der skaffes Menneskene Føde og Klæder, men at det i langt
højere Grad gælder om at skaffe dem Forøgelse af aandelige
eller sjælelige Værdier, at give dem Betingelser for Udvikling
og Vækst i ægte menneskelig Henseende. Men disse Betin-
gelser skabes sandelig ikke ved, at Befolkningen sættes