Haandbog for Brugsforeninger

335 Resten er det slet ingen Skade til, at den Slags Ting bringes for Lyset; det er hver Gang et Varsko! til Brugsforeningerne om at være paa deres Post med Hensyn til Kontrollen med deres egen Virksomhed. Kan derved opnaas en større Agt- paagivenhed, gør det ikke noget, om man nogle Steder lader Tankerne om Brugsforeningers Oprettelse modnes lidt lang- sommere. Hensigten med nærværende er ikke at give en detailleret Beretning om de i den senere Tid stedfundne Krak i Brugs- foreningerne i Ramme, Bovense, og nu sidst i 0. Egense; dertil er Andelsbladets Plads for begrænset, jeg ønsker kun at pege paa de Aarsager, der har frembragt disse beklage- lige Katastrofer, i Forventning om, at Foreningernes Opmærk- somhed skærpes med Hensyn til, hvorledes deres egne An- liggender forvaltes, hvad jeg desværre er overbevist om, at at der i høj Grad er Grund til i altfor mange Brugsforeninger. Hvad er da Aarsagen til de fremkomne sørgelige Resul- tater i de nævnte Brugsforeninger? Ja det er de samme Aarsager, der altid har været til Stede, hvor saadan Ulykke har ramt en Brugsforening. I al Korthed kan man sige, at Grunden til Brugsforeningernes Vanrøgt er at søge i Mangel paa tilstrækkelig udviklet Mo- denhed til paa dette Omraade at tage deres egne Anliggender i egne Hænder. Har saa Brugsforeningernes Modstandere Ret, som siger: »Pas jert Landbrug, det forstaar I! men overlad Handelen til os, thi det forstaar vi, og ikke I?« Da den fri Forfatning indførtes her i Landet, og Menig- mand fik Ret til at tage Del i Landets Styrelse, lød jo det almindelige Raab fra den konservative Lejr: »Pas den Be- drift, I er sat til at styre, og overlad Landets Styrelse til dem, der er sat dertil og forstaar det; thi ellers gaar det galt, baade med jer egen Bedrift og med Statens Styrelse!« Og noget kan der være, baade nu i Købmændenes og da i Statsmændenes Raab. Men de glemmer, at baade Statens Styrelse og Omsætnin- gen af Befolkningens Forbrugs- eller Produktionsartikler,