Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
at ryste i »de økonomiske Forholds Kæde«. Forsøg kun en
Gang at angribe de besiddende Klassers Forrettigheder, Stor-
kapitalens Misbrug, det herskende Kreditsystem, forsøg blot
at tale om »en ligeligere Fordeling af de materielle Goder«,
og De vil straks i visse Kredse blive fordømt som en Fjende
af al Samfundsorden, som en social Kætter og Kommunist.
Saaledes som Mennesket selv, saaledes har ogsaa enhver
menneskelig Ejendom — foruden den særegne Side, der gør
den til en enkelts Privatejendom — en almindelig universel
Side, der giver Samfundet som Helhed begrundet Fordring
paa den. At Staten og Kommunen kræver .Skatter og Af-
gifter af enhver Borgers Formue, at de indskrænker den en-
keltes frie Ret over hans Ejendom, det finder enhver i sin
Orden. Men har, spørger vi, den besiddende ikke ogsaa andre
l ligtei end de, som Statsloven foreskriver ham og i Nøds-
tilfælde tvinger ham til at opfylde? Har han ikke, lige saa
vel som imod sin Familie, Kommune og Stat, ogsaa Pligter
imod Samfundet? Er hvad den enkelte besidder af Gods og
Guld, af rørlig og urørlig Ejendom, er det udelukkende Frug-
ten af hans egen Virksomhed? Har han ikke for en langt
overvejende Del andres Medvirken, det fælles Arbejde af
andre for og med ham levende Mennesker at takke for det?
Og saaledes som den enkelte kun ved andres Understøttelse
og Hjælp kan komme til Besiddelse af det, han ejer, saaledes
kan han heller ikke uden andres Understøttelse og Hjælp
nyde brugterne af det. Kun i Samfundet har Ejendommen
Værdi, og kun i Samfundet kan Mennesket nyde godt af sin
Ejendom. Det er derfor en moralsk Pligt for enhver besid-
dende at gøre en saadan Brug af sin Formue, at den ikke
blot kommer ham selv, men ogsaa Samfundet, især de mindst
gunstig stillede Mennesker til Gode.«1
En af det nittende Aarhundredes Statsmænd, Grev Joseph
de Maistre, har dog en anden Opfattelse af dette Spørgs-
mål; han siger nemlig: »Menneskeslægten blev skabt til Be-
gunstigelse for enkelte Mennesker. Det er Gejstlighedens, Ade-
lens og de højere Statsembedsmænds Sag at belære Folkene
1 Dr. Jacoby.