Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
5 at ryste i »de økonomiske Forholds Kæde«. Forsøg kun en Gang at angribe de besiddende Klassers Forrettigheder, Stor- kapitalens Misbrug, det herskende Kreditsystem, forsøg blot at tale om »en ligeligere Fordeling af de materielle Goder«, og De vil straks i visse Kredse blive fordømt som en Fjende af al Samfundsorden, som en social Kætter og Kommunist. Saaledes som Mennesket selv, saaledes har ogsaa enhver menneskelig Ejendom — foruden den særegne Side, der gør den til en enkelts Privatejendom — en almindelig universel Side, der giver Samfundet som Helhed begrundet Fordring paa den. At Staten og Kommunen kræver .Skatter og Af- gifter af enhver Borgers Formue, at de indskrænker den en- keltes frie Ret over hans Ejendom, det finder enhver i sin Orden. Men har, spørger vi, den besiddende ikke ogsaa andre l ligtei end de, som Statsloven foreskriver ham og i Nøds- tilfælde tvinger ham til at opfylde? Har han ikke, lige saa vel som imod sin Familie, Kommune og Stat, ogsaa Pligter imod Samfundet? Er hvad den enkelte besidder af Gods og Guld, af rørlig og urørlig Ejendom, er det udelukkende Frug- ten af hans egen Virksomhed? Har han ikke for en langt overvejende Del andres Medvirken, det fælles Arbejde af andre for og med ham levende Mennesker at takke for det? Og saaledes som den enkelte kun ved andres Understøttelse og Hjælp kan komme til Besiddelse af det, han ejer, saaledes kan han heller ikke uden andres Understøttelse og Hjælp nyde brugterne af det. Kun i Samfundet har Ejendommen Værdi, og kun i Samfundet kan Mennesket nyde godt af sin Ejendom. Det er derfor en moralsk Pligt for enhver besid- dende at gøre en saadan Brug af sin Formue, at den ikke blot kommer ham selv, men ogsaa Samfundet, især de mindst gunstig stillede Mennesker til Gode.«1 En af det nittende Aarhundredes Statsmænd, Grev Joseph de Maistre, har dog en anden Opfattelse af dette Spørgs- mål; han siger nemlig: »Menneskeslægten blev skabt til Be- gunstigelse for enkelte Mennesker. Det er Gejstlighedens, Ade- lens og de højere Statsembedsmænds Sag at belære Folkene 1 Dr. Jacoby.