Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
6 om, hvad der er godt og ret, sandt og falsk i Verden. De øvrige Mennesker har ingen Ret til at ræsonnere med om saa- danne Sager; de maa taale alt uden at knurre.« Robert Owen, Grundlæggeren af det kooperative System i England, traf engang hos en Frankfurter Bankier sammen med den bekendte Politiker Friderich v. Gentz. Owen for- klarede for ham sit sociale Systems Fortræffelighed og be- mærkede: »naar der traadte Enighed i Stedet for Uenighed, saa vilde alle Mennesker have et tilstrækkeligt Udkomme.« »Maaske — svarede Hr. v. Gentz — men vi vil slet ikke have, at Massen skal være velhavende og uafhængig af os. Hvorledes skulde vi saa fremtidig kunne regere?« Aristoteles delte ogsaa Menneskene i to Klasser: de, der af Naturen var bestemte til Herskere, og de, der var be- stemte til Tjenere, men det var Nationalitetsforskellen — Græker eller Barbar — der laa til Grund for hans Adskil- lelse; Slaveri og Slavetjeneste erklærede han for en social Nødvendighed, ja for Statens og Samfundets materielle Grund- lag; de Maistre og Gentz opstillede derimod indenfor een og den samme Folkestamme en Skillevæg imellem de »højere stillede Titusinde«, der er fødte til at regere, til Vellevnet, og den øvrige Masse, der er bestemt til at blive regeret — til Trang og Nød. Man kan undertiden høre Mennesker sige, at de ikke vil være Medlemmer af nogen Forening, fordi de derved paalæg- ger sig Baand, mister noget af deres Frihed og Selvstændig- hed. Saadan Tale lyder jo meget mandig, men er dog allige- vel Udtryk for alt andet end Mandighed. Tværtimod, der hører langt mere Mod og Mands Hjærte til at bøje sine per- sonlige Interesser ind under det fælles, ind under Samfundets. Men der hører virkelig ikke meget Mands Mod til kun at følge sine egne Lyster og Tilbøjeligheder; det kan enhver stædig Pjalt gøre. Men saadanne, i Virkeligheden svage og holdningsløse Mennesker, føler undertiden Trang til at kon- statere deres Kraft og bevise deres Selvstændighed ved at begaa en Stædighed, der kun beviser det modsatte. De Mennesker føler sig aldrig hjemme i nogen Forening og