Haandbog for Brugsforeninger

344 knyttet til Loven, lad det være Dem en Opgave, at Loven kan gøre saa stor Gavn som muligt. Deres første Pligt er at arbejde for deres bedste, for hvis Skyld Loven er givet. Flere Nationer, som af Naturen er uheldigere stillede end vi, kappes med os i Fremgang, hvilket for en stor Del har sin Grund i deres livskraftige Andelsvirksomheder, særlig blandt Jordbrugerne. Dersom Frankrig ikke skal komme bagerst i denne Kappestrid, maa det følge disse Landes Eksempel. Derfor ønsker saavel Regeringen som Folkerepræsentationen, at Fagforeningsvæsenet og Andelsvirksomheden — som Fag- foreningerne burde være Bærere af — maa udvikles saa meget som mulig.«1 Frankrigs Landbrugsminister udtalte i 1897 følgende: »Med den frie Andelsvirksomheds Løftestang kunne Mænd og Kvinder med god Villie løfte hele Verden----------jeg er for min Del den frie Andelsvirksomheds ivrigste Tilhæn- ger; paa denne Udvikling vil jeg arbejde af al Kraft. Kun gennem de frie Sammenslutninger kan Regeringens Opgaver og de enkeltes Rettigheder forenes.« Professor Georges Blondel, der nylig som Formand for en Femmandskommission i længere Tid har foretaget Under- søgelser af det økonomiske Samfundsliv i Tyskland og herom udgivet betydelige Arbejder, skriver: »Den eneste økonomiske Foreteelse i Tyskland, som er egnet til at vække udelt Glæde og Fortrøstning til Fremtiden, er Andelsvirksomheden blandt Jorbrugerne.«1 Det betydelige engelske Parlamentsmedlem Geofrey Drage, der tillige er Forsker paa Samfundsspørgsmaalenes Omraade, har med Henblik paa irske Landbrugsforhold udtalt, at dette Spørgsmaal ikke kan løses ligesom ej heller den fattige Land- befolknings Kaar kan forbedres gennem nogen som helst Lovforanstaltninger eller gennem Bevillinger af Millioner til Anskaffelse af egen Jord til Befolkningen, om man ikke lillige 1 »Pellerwo«, af Vaino Axelson.