Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
347
forenes i Kærlighed til vore Medmennesker og desto lykke-
ligere skulle vi blive. Lad os mindes vor kære gamle Skjald
Zacharias Topelius’s Ord: »Intet i os selv, intet af os selv,
men uendelig meget i Forbund med hverandre, i Samarbejde
for det fælles Maal.«
De tusinde Foreninger og Forbund, vi har i vort Land, er
et Udtryk for vor Trang til fælles Arbejde. Der findes For-
eninger til Fremme af en Mængde nyttige Formaal. Arbejdet
for et fælles Maal fører til større Kærlighed hos Menneskene
til deres Sag og driver til ivrigere Virksomhed for Opgaverne.
Dersom man giver Agt paa — lige meget hvilken Virksom-
hed — skal man se, at naar Arbejdet er fornuftigt planlagt,
skal det før eller senere medføre Vinding for den Sag, hvorom
Fællesarbejdet drejer sig.
Foreninger og Selskaber stiftes ikke alene for Fornøjelsens
Skyld, de opstaar gennem Forholdenes Magt. Det er navnlig
den økonomiske Trang, der driver Menneskene til Samarbejde.
Kampen for Brødet tvinger Menneskene til at opbyde alle
Kræfter. Fælles Ulykke eller fælles Trang fremkalder altid
Sammenlutning.«
Den finske Herredshøvding Axel Granström skriver i sin
læseværdige Bog: »Kooperative Sjelfhjälpsföreningar«:
»Det menneskelige Samfund er en Krop, som bestaar af
mange Lemmer, ikke af en Masse hverandre bekæmpende
Atomer. Gode Medborgere burde derfor altid betragte hver-
andre som Arbejdskammerater, ikke som Konkurrenter. Prin-
cipet Retfærdighed og Tjenstvillighed, og ikke Egennytte, bli-
ver da fremherskende i Handel og Produktion. De sam-
fundsødelæggende Uting, der klæber ved Konkurrencen, af-
løses da af Broderlighedens og Kristendommens praktisk
gennemførte Grundprinciper, saaledes som de fremtræder i
Andelsforeningerne, d. v. s. i Arbejdet ved forenede Kræfter
for fælles Regning og ved retfærdig Fordeling af den fælles
Gevinst.«
»Selvhjælp, Selvstyre og Selvansvar« (fælles Ansvar),