Haandbog for Brugsforeninger

347 forenes i Kærlighed til vore Medmennesker og desto lykke- ligere skulle vi blive. Lad os mindes vor kære gamle Skjald Zacharias Topelius’s Ord: »Intet i os selv, intet af os selv, men uendelig meget i Forbund med hverandre, i Samarbejde for det fælles Maal.« De tusinde Foreninger og Forbund, vi har i vort Land, er et Udtryk for vor Trang til fælles Arbejde. Der findes For- eninger til Fremme af en Mængde nyttige Formaal. Arbejdet for et fælles Maal fører til større Kærlighed hos Menneskene til deres Sag og driver til ivrigere Virksomhed for Opgaverne. Dersom man giver Agt paa — lige meget hvilken Virksom- hed — skal man se, at naar Arbejdet er fornuftigt planlagt, skal det før eller senere medføre Vinding for den Sag, hvorom Fællesarbejdet drejer sig. Foreninger og Selskaber stiftes ikke alene for Fornøjelsens Skyld, de opstaar gennem Forholdenes Magt. Det er navnlig den økonomiske Trang, der driver Menneskene til Samarbejde. Kampen for Brødet tvinger Menneskene til at opbyde alle Kræfter. Fælles Ulykke eller fælles Trang fremkalder altid Sammenlutning.« Den finske Herredshøvding Axel Granström skriver i sin læseværdige Bog: »Kooperative Sjelfhjälpsföreningar«: »Det menneskelige Samfund er en Krop, som bestaar af mange Lemmer, ikke af en Masse hverandre bekæmpende Atomer. Gode Medborgere burde derfor altid betragte hver- andre som Arbejdskammerater, ikke som Konkurrenter. Prin- cipet Retfærdighed og Tjenstvillighed, og ikke Egennytte, bli- ver da fremherskende i Handel og Produktion. De sam- fundsødelæggende Uting, der klæber ved Konkurrencen, af- løses da af Broderlighedens og Kristendommens praktisk gennemførte Grundprinciper, saaledes som de fremtræder i Andelsforeningerne, d. v. s. i Arbejdet ved forenede Kræfter for fælles Regning og ved retfærdig Fordeling af den fælles Gevinst.« »Selvhjælp, Selvstyre og Selvansvar« (fælles Ansvar),