Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
11 II. Om Brugsforeninger. 1. Hvorfor oprettes der Brugsforeninger? Øjemedet med Oprettelsen af Brugsforeninger er jo det at skaffe Medlemmerne de Varer, de skal købe, billigere og bedre, end de kan faas hos de handlende, hvilket opnaas derved, at man indkøber Varerne i Fællesskab i store Partier og deler dem imellem sig. Paa denne Maade kan Forbrugerne indkøbe Varerne lige saa billigt som Købmændene; dog maa der til Indkøbssummen lægges Omkostningerne ved Køb og Fordeling: Løn til Uddeler, Leje af Lokaler, Porto, Inventar og Renter af Driftskapitalen. Hvis nu disse Omkostninger nøje svarede til den Avance, Købmanden lægger paa sine Varer, hvis Købmanden nøjedes med et Overskud, svarende til den Løn, der sædvanlig gives Brugsforeningernes Uddelere, ja, saa var jo Brugsforeningerne fuldstændig overflødige. Og naar Købmanden ikke indlod sig paa Spekulationsforretninger og kun solgte sine Varer mod kontant Betaling, og saaledes var nogenlunde sikret mod Tab, da vilde han i økonomisk Henseende ikke være ringere stillet end de fleste Mennesker i andre Livsstillinger. Men som Handelsforholdene nu er, og med det Krav, Købmanden stiller med Hensyn til materielt Velvære, maa han beregne sin Avance betydeligt højere, end det er fornødent for Brugs- foreningerne at paalægge deres Varer til Dækning af Om- kostningerne. Købmanden maa nødvendig beregne sin Avance saaledes, at den kan dække Tab ved Kreditgivning, ved fejl- slagne Spekulationer, Omkostninger ved kostbare Butiker, Reklamer o. s. v., o. s. v., og saa vil Købmanden naturligvis helst have et klækkeligt Overskud, hvad jo heller ingen kan fortænke ham i. Men forøvrigt bestemmer Købmanden slet ikke Priserne paa sine Varer i Henhold til en Kalkulation over, hvad han kan sælge dem for. Selvfølgelig tager han det Hensyn til Kalkulationen, at han ikke sælger Varerne under den Pris,