Haandbog for Brugsforeninger

10 har været Tilfældet, idet alt det Overskud, Virksomheden giver, tilbagebetales Medlemmerne, o: de forsikrede, i Forhold til den betalte Præmie. Og her er langt fra udtømt de Maader, paa hvilke de mindre heldigt stillede i Samfundet kan forbedre deres Kaar gennem Foreninger. Ja, der er jo ogsaa andre Veje, der kan gaas til Udjæv- ning af Vilkaarene. Man kan jo f. Eks. med Hensyn til Reguleringen af Næringsforholdene indføre de gamle Lavs- regler, med Bestemmelser om, hvor mange Svende og Drenge enhver næringsdrivende maa have, hvilke Redskaber han maa benytte, samt fastsætte enhvers Afsætningsomraade, eller man kan paa anden Maade faa tilvejebragt Indskrænkninger i Næringsfriheden ad Lovgivningens Vej. Og saadanne Midler i Lighed med en Prokrustesseng til Regulering af Nærings- forholdene, er der virkelig i vore Dage Mennesker, der fore- slaar. Men skal Udviklingen komme til at gaa i et sundt Spor til Bedste for det almene, da vil det sikkert være tjenligst, at den saa vidt muligt kommer til at foregaa i Frihed. Men paa hvilken Maade Udviklingen end vil komme til at foregaa, vil den med Naturnødvendighed, foruden at bygge op og bringe Fremgang for nogle, tillige komme til at rive over Ende og gøre Fortræd for enkelte; men derved er intet at gøre; saa langt tilbage Historien rækker, har der hersket Ulighed i Menneskers Livsvilkaar, og det Forhold vil næppe forandres paa denne Jord, saa vi faar at nøjes med, om vi kan hjælpe saa mange som muligt til at faa den størst mulige Del i Livets Goder. Og som den Vej, ad hvilken der paa saa mange Omraader kan opnaas torbedring af Livsvilkaarene for det store Flertal af Befolkningen, som saa haardt trænger dertil, tør vi paa det varmeste anbefale at forsøge Forenin- gernes Vej. De gamle Ord: »Enighed gør stærk« og »mange Bække smaa gør en stor Aa«, skal nok bekræfte sig.