Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
3. Hvad Nytte kan en Brugsforening gøre?
Vi har jo allerede nævnt det. Den sparer Penge. Hvad
der er spart, er tjent, siger Ordsproget, og dette gælder ube-
tinget lier, hvor Besparelsen er vundet uden noget Afsavn.
Og Besparelsen er ikke saa ringe endda. Som vi saa, træder
Brugsforeningen i Stedet for een eller flere Mellemhandlere.
Hver af disse skal leve af sin Handel, han tjener Penge;
har han et stort Antal Kunder, tjener han mange Penge.
Det er navnlig ved Handelen, at Formuer skabes, naturligvis
paa Kundernes, Forbrugernes Bekostning. De Penge, der nu
gaar i de handlendes Lommer, vil Brugsforeningen bevare
for Forbrugeren. Den berømte engelske Nationaløkonom John
Stuart Mill skrev til en Arbejderforening i London, der havde
valgt ham til Æresmedlem: »Det er det umaadelige Antal
Mellemhandlere, der fortærer Arbejdets Udbytte.....Den
Vej, hvor jeg øj ner den største Forbedring i Samfundets
Husholdning, er den, der leder til Undertrykkelsen af det
uhyre Antal Mellemmænd, som blandt sig fordeler saa stor
en Andel af Landets Frembringelser, medens den uundgaae-
lige Tjeneste, de yder, kunde blive lige saa godt og bedre
forrettet ved den tiende Del af deres Tal.« I det en større
Brugsforening kan træde i Stedet for flere handlende, er det
forklarligt, at den kan tjene mange Penge. Derimod kunde
det ganske vist synes underligt, at en mindre Brugsforening,
saaledes som den kan trives i et almindeligt Landsogn, kan
tjene ret meget. Forklaringen heraf maa navnlig søges deri,
at Brugsforeningen altid kræver og yder Betaling i rede Penge.
Ved den kontante Betaling spares mange Penge. Smaa-
handleren har i Reglen Kredit hos Storhandleren. Undertiden
gaar en Smaahandler fallit. I andre Tilfælde slutter han
Akkord med sine Kreditorer om kun at betale en Del af
sin Gæld. Dette sker som oftest, uden at man faar noget at
vide derom, og dette sker hyppigere, end man tror. Naar
en Smaahandler gaar fallit eller gør Akkord, lider Storhand-
leren Tab. Han maa altsaa sælge sine Varer saa dyrt, at
hans Tab dækkes. Denne Fordyrelse af Varerne bæres af
2*