Haandbog for Brugsforeninger

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1901

Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri

Sted: Kolding

Udgave: Andet forøgede oplag

Sider: 351

UDK: 334(02) Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
19 3. Hvad Nytte kan en Brugsforening gøre? Vi har jo allerede nævnt det. Den sparer Penge. Hvad der er spart, er tjent, siger Ordsproget, og dette gælder ube- tinget lier, hvor Besparelsen er vundet uden noget Afsavn. Og Besparelsen er ikke saa ringe endda. Som vi saa, træder Brugsforeningen i Stedet for een eller flere Mellemhandlere. Hver af disse skal leve af sin Handel, han tjener Penge; har han et stort Antal Kunder, tjener han mange Penge. Det er navnlig ved Handelen, at Formuer skabes, naturligvis paa Kundernes, Forbrugernes Bekostning. De Penge, der nu gaar i de handlendes Lommer, vil Brugsforeningen bevare for Forbrugeren. Den berømte engelske Nationaløkonom John Stuart Mill skrev til en Arbejderforening i London, der havde valgt ham til Æresmedlem: »Det er det umaadelige Antal Mellemhandlere, der fortærer Arbejdets Udbytte.....Den Vej, hvor jeg øj ner den største Forbedring i Samfundets Husholdning, er den, der leder til Undertrykkelsen af det uhyre Antal Mellemmænd, som blandt sig fordeler saa stor en Andel af Landets Frembringelser, medens den uundgaae- lige Tjeneste, de yder, kunde blive lige saa godt og bedre forrettet ved den tiende Del af deres Tal.« I det en større Brugsforening kan træde i Stedet for flere handlende, er det forklarligt, at den kan tjene mange Penge. Derimod kunde det ganske vist synes underligt, at en mindre Brugsforening, saaledes som den kan trives i et almindeligt Landsogn, kan tjene ret meget. Forklaringen heraf maa navnlig søges deri, at Brugsforeningen altid kræver og yder Betaling i rede Penge. Ved den kontante Betaling spares mange Penge. Smaa- handleren har i Reglen Kredit hos Storhandleren. Undertiden gaar en Smaahandler fallit. I andre Tilfælde slutter han Akkord med sine Kreditorer om kun at betale en Del af sin Gæld. Dette sker som oftest, uden at man faar noget at vide derom, og dette sker hyppigere, end man tror. Naar en Smaahandler gaar fallit eller gør Akkord, lider Storhand- leren Tab. Han maa altsaa sælge sine Varer saa dyrt, at hans Tab dækkes. Denne Fordyrelse af Varerne bæres af 2*