Haandbog for Brugsforeninger

20 alle de Smaahandlere, der tager Varer paa Kredit. Men Brugsforeninger, der ikke tager Varer paa Kredit, kan erholde Varerne til den billigere Pris, Grossereren tager, naar der betales straks med rede Penge. Dyrere endnu end den Kredit, Smaahandleren faar hos Grossereren, er den, han giver sine Kunder. De solide Kun- der maa betale for de Varer, som de daarlige Betalere faar. I Reglen vil det her ikke en Gang hjælpe, at den solide Kunde betaler sin Købmand kontant, thi Smaahandleren har som Regel ikke to Priser, en for kontant Betaling og en anden for Kredit. Han har een og samme Pris, og i den er ind- befattet Betaling for de Varer, som de usolide Kunder tager paa Kredit men ikke betaler. Solide Kunder burde kun købe i saadanne Forretninger, der ikke giver Kredit. Køber de hos en Købmand eller en Høker, der giver og selv har Kredit, da maa de, foruden at betale de Varer de selv faar, betale ogsaa for de Varer, der af Grossereren er leverede den fallerede Købmand, og endvidere for de Varer, som Køb- manden har leveret deres usolide Nabo. Det kan ikke være anderledes; den handlende, der taber paa nogle af Kunderne, maa søge Tabet dækket hos de øvrige. Det samme gælder om Haandværkeren. Imidlertid burde Tabet ved usolide Be- talere kun fordeles paa de Kunder, der selv forlanger Kredit. Den, der betaler med rede Penge, burde kunne forlange en nedsat Pris. Men ved Indkøb i smaa Partier hos Smaahand- lerne er dette vanskeligt at gennemføre for den enkelte. Naar derimod Kunden under en vel ledet Brugsforening sin Søg- ning, da sparer han de Penge, han ellers maa betale tor- den usolide Medborger. 4. Hvem kan spare Penge ved en Brugsforening? Det er det gode ved denne Sag, at det kan de helt ube- midlede og ugunstigst stillede Personer, Fabrikarbejderen, Haandværkssvenden, den lille Bestillingsmand, Arbejdsmanden i Byen, Husmanden og Indsidderen paa Landet. Alle maa