Haandbog for Brugsforeninger

... 21 de købe ind hos Høker og Købmand og skaffe disse en Fortjeneste, som de, naar de var Medlemmer af en Brugsfor- ening, kunde putte i deres egen Lomme. Her er en Lejlig- hed til at spare nogle Smaaskillinger sammen uden Afsavn. Man roser Sparekasserne som en gavnlig Indretning ogsaa for Smaafolk, og med Rette. Men hver Skilling, der ind- sættes i Sparekassen, maa ud af Arbejderens egen Lomme. Anderledes med Brugsforeningen. Den er ogsaa en Spare- kasse, men her sparer Arbejderen blot ved at købe Rugbrød, Klipfisk, Gryn, Flæsk, Kaffe og Sukker i Brugsforeningen i Stedet for hos Høkeren. Han betaler det samme for sit Indkøb, faar ofte bedre Varer, og naar Fjerdingaaret er forbi, har han sparet nogle Skillinger sammen uden at have sat en Øre i Sparekassen. Sparekasser er gode, naar de benyttes, men Brugsforeninger er bedre, fordi de er lettere at benytte. Hvad der her forlanges er kun, at Arbejderen betaler med rede Penge. At formaa ham dertil er i Virkeligheden at vise ham en stor Velgerning. Vidste han, hvor dyr den Kredit er, som han faar hos Høkeren, da vilde han vel vogte sig for at søge den. 5. Hvor meget kan der spares ved en Brugsforening ? I en lille Bog, som daværende Sognepræst i Thisted, senere afdøde Provst Sonne, skrev i 1867, en Bog, der hedder »Om Arbejderforeninger« og handler om Brugsforeninger, hedder det, at den gennemsnitlige Vinding i de engelske Brugsfor- eninger er omtrent 10 pCt. (ti Hundrededele) af Omsætningen, og fortsættes der: Handelsforholdene i England er ikke meget forskellige fra vore. Det samme maa da kunne opnaas her. Den Gang havdes der ingen Erfaringer her fra Landet. De første Brugsforeninger var oprettede Aaret forud. Nu kan Folketingsmand J. Hansen fra Ølstykke meddele om den i Ølstykke, en Landsby fire Mil fra København, siden 1869 bestaaende, af ham ledede Brugsforening: Foreningen har i