Haandbog for Brugsforeninger

37 om Størrelsen af den Fortjeneste, de handlende tager paa Varerne, og dels undervurderes undertiden de Omkostninger, der er forbundne med en Brugsforenings Drift. Begynder man med for store Forventninger, da vil man jo blive skuffet ved Resultatet. Selvfølgelig er der ikke paa enhver Egn lige stor Trang for Brugsforeninger, men hvor de bliver organi- serede paa en fornuftig Maade, vil de dog overalt bringe deres Medlemmer Fordele. Hvor man altsaa mener, der er gode Betingelser til Stede for, at en Brugsforening kan oprettes og trives, indbyder man Omegnens Beboere, Mændene med deres Hustruer, til ct Møde for at drøfte Sagen og foretage Indtegning af Med- lemmer. Dersom der da tegner sig saa mange Deltagere, at man tør oprette Foreningen, udvælges nogle af de mest op- lyste Medlemmer til at affatte Love og i det hele taget at lægge en Plan for Foreningens Virksomhed. Derefter sam- menkaldes til et nyt Møde, hvor Forslaget til Love oplæses og Planen for Foreningens Virksomhed udvikles for Forsam- lingen. Eventuelle ny Medlemmer indtegnes, hvorefter fore- tages Afstemning af Medlemmerne over Lovene, samt Valg af Styrelse og Revisorer. Styrelsen vælger blandt sig en For- mand, Næstformand og Forretningsfører. Den sidste kan dog ogsaa vælges udenfor Styrelsen. Hovedprinciperne, hvorpaa de engelske Brugsforeninger er byggede, og som de danske Brugsforeninger ubrydelig bør følge, kan i Korthed sammenfattes i følgende Punkter: 1) Enhver kan blive Medlem, ligegyldigt om han eller hun er fattig eller rig, eller hvilken social Stilling vedkom- mende indtager. 2) Ethvert Medlem har een og kun een Stemme, uden Hen- syn til dets Indskuds Størrelse. 3) Driftskapitalen tilvejebringes af Medlemmerne selv og svares herfor den almindelige Rente, f. Eks. 5 pCt. p. A. 4) Alt Køb og Salg sker kun for kontant Betaling. 5) Varerne uddeles til Dagens almindelige Salgspriser. 6) Nettoudbyttet fordeles til Medlemmerne i Forhold til deres Køb.