Haandbog for Brugsforeninger

46 4. Brugsforeningen som Næringsdrivende. Dersom en Forening, der har sit Udsalgssted udenfor Køb- stadens Læbælte, agter at sælge Varer ogsaa til Ikke-Med- lemmer, har den at løse Næringsbevis paa Detailhandel, der koster 100 Kr. foruden Stempelpapir 24 Kr. I Henhold til Indenrigsministerens Skrivelse af 26. Januar 1897, er Brugsforeninger dog ikke forpligtede til at løse Næ- ringsbevis som Aktieselskab eller indrette sig efter de fore- skrevne Regler for et saadant. Et saadant Næringsbevis kan fordres udstedt til Brugsforeningen som saadan, og det bør ikke lyde paa en eller flere enkelte Personer af Styrel- sen eller paa Uddeleren; da Foreningen i saa Tilfælde er pligtig at løse nyt Næringsbevis, naar der henholdsvis skiftes Styrelse eller Uddeler. Hvis vedkommende Øvrighed — hvad ofte er sket — væg- rer sig ved at udstede et saadant Næringsbevis, behøves der blot at henvises til den nævnte Ministerskrivelse, og man vil da efterkomme Foreningens Forlangende. (Saa godt som alle engelske Brugsforeninger uddeler, efter Rochdaleforeningens Eksempel, ogsaa Varer til Ikke-Medlemmer og giver som Regel ogsaa disse en vis Andel i Udbyttet, f. Eks. halv Dividende mod Medlemmerne. Man mener, at at denne Bestemmelse har bidraget ikke uvæsentligt til Brugs- foreningernes store Udvikling i England. Brugsforeningerne her i Danmark, som virker efter dette Princip, ser man jo bliver benævnte som »uegentlige« Brugsforeninger — altsaa medregnes ikke til disse — hvorimod de i England betragtes som de mest ideelle.) Brugsforeninger i Købstæderne, som løser Næringsbevis paa Handel, er pligtig at anskaffe stemplede og avtoriserede Han- bøger, hvilken Forpligtelse dog ikke gælder Brugsforeninger paa Landet. 5. Driftskapitalen. Tilvejebringelse af Driftskapital vil næppe falde nogen For- ening vanskeligt, da en Brugsforening maa anses for at yde