Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
her, som det gaar sædvanlig, den ene Fejl maa bøde paa
den anden; Foreningernes Driftskapital er sædvanlig kneben
stor nok til kontante Indkøb, selv under Forudsætning af, at
Uddelingen udelukkende sker mod kontant Betaling; men den
er som Regel meget utilstrækkelig, hvor der gives Medlem-
merne Kredit. Kreditgivningen fører da konsekvent til Kredit-
tagning; derved bliver rigtignok Fejlen dobbelt stor, men det
holdes jo foreløbig gaaende. Og det gaar endog saa vidt, at der
er Foreninger, der stadig rider paa Veksler. Der er Bestyrere
af Brugsforeninger, der har beklaget sig til mig over, at de
ikke kunde gøre deres Indkøb gennem Fælleskontoret, fordi
de var bundne til Handlende ved Gæld; der er Foreninger,
der har maattet ophøre med at købe Varerne gennem Fælles-
kontoret, fordi de ikke der kan opnaa en saa udstrakt Kredit,
som deres usunde Forhold kræver. Jeg føler det som en
Forpligtelse over for Foreningerne at udtale min Overbevisning
om, at det er en farlig og uheldsvanger Glidebane, mange af
Foreningerne her er komne ind paa, og jeg kan ikke und-
lade paa det mest indtrængende at raade til, at der her
standses i Tide. Det er min Overbevisning, at ingen som
helst Foranstaltninger fra Foreningernes Modstanderes Side,
enten Forsøg paa ad Lovgivningens Vej at indskrænke For-
eningernes Frihed eller Rettigheder eller ved Sammenrottelse,
vil formaa at hæmme eller kvæle de Bestræbelser, der gen-
nem Brugsforeningerne gøres for at gavne Landbefolkningen
ved at forskaffe den økonomiske Besparelser; tværtimod vil
sikkert fremdeles som hidtil al Modstand af saadan Art kun
tjene til at fremme denne Sag, saa længe den føres i et
sundt Spor; fordi den da vil have alle retsindige Folks Sym-
pathi og Støtte. Men større Farer truer Foreningerne fra indre
Fjender, og af disse er Krediten en af de farligste, og det er
en paa Erfaring grundet Kendsgerning, at i samme Grad som
Krediten faar Indpas i Foreningerne, i samme Grad vil disse
miste Evnen til at stifte den Nytte, der var tilsigtet ved dem.
Hvor en Brugsforening er gaaet i Stykker, behøver man næppe
at spørge om Aarsagen, den har i de 99 af 100 Tilfælde sin
Grund i Udskejelser med Hensyn til Krediten.