Om Drift og Anlæg af Lokalbaner

9 De Erfaringer, der ere gjorte i de Aar, som ere ]ien- gaaede siden Ovenstaaende blev skrevet, have ikke givet Grund til at forandre den den Gang anførte Argumentation; tvært- imod have de Forsøg, der i Danmark ere gjorte ved Vemb-Lem- vig-Banen og Gribskov-Banen kun bidraget til at styrke denne. Den Trafik, hvormed vi have at gjøre, er, som Erfa- ringen fra de i disse Lcinde existerende Lokal- og Sidebaner viser, i sig selv ringe, og saa delt, at naar der daglig kan befordres et Maximum af 5 ä 600 Personer eller 1500 å 2000 Centner Gods i hver Retning, saa vil dette være Alt, hvad der i Reglen behøves, selvfølgelig under Forudsætning af, at Personbefordringen sker med en passende Hastighed og Godset for en passende Betaling. Hertil behøves ikke en Jernbane, og navnlig ikke lange Vogntog forspændte med Lokomotiver. Damp veje ville være tilstrækkelige. Det er netop Indretningen af Driften med lange Tog, der forvolder Vanskelighed. Kan det vises, at Driften kan besørges og maaske bedst besørges med korte Tog, saa vil de egentlige Jernbaners Tid være forbi for den Klasse Baner, som her behandles, thi: At betjene en given Trafik med korte Tog, betyder hyppige Tog, hvorved Persontrafikens Fordringer ikke alene bedre tilfredsstilles, men hvorved Trafiken i det Hele taget ligefrem opmuntres og derved bliver større og større, sam- tidig med, at forholdsvis lette Motorer kunne anvendes, hvor- imod den samme Trafiks Betjening med lange Tog betyder faa Tog, og nødvendiggjør forholdsvis sværere Motorer for at Drivhjulenes Adhæsion kan være tilstrækkelig for at Maski- nens Kraft kan overvinde Togets Modstand. 1 lange Tog maa Vognene være forholdsvis stærkere for at modstaa det større Tryk og den større Trækkekraft, hvorfor de ogsaa maa bygges sværere, med sværere Koblinger og Bufferapparater etc., hvorved den døde Vægt forøges. 2