Om Drift og Anlæg af Lokalbaner

32 og langt færre Ulykker ville fremkomme ved Kjørsel paa Dampvejene end ved Kjørsel paa Landevejene; og man er be- rettiget til at forlange dette anerkjendt, og til at faa det udført i Praxis. Et langt Skridt henimod Maalet er gjort ved Loven af 20de Februar 1875, der tillader Benyttelsen af Damp paa Lande- vejssporveje uden at være tvungen til derved at anvende de for Bygning og Drift af Jernbaner gjældende Lovbestemmelser; men herved fremkommer den mærkelige Tilstand, at medens en loka] Myndighed nu kan anlægge en Dampsporvej, netop hvor der er mest Fare for at overkjøre Andre, nemlig paa selve Landevejen, kan samme Myndighed ikke tænke paa at anlægge samme Dampsporvej paa Marken ved Siden af Lande- vejen uden at maatte udsætte sig for de Ophold, der ere for- bundne med en ofte aarelang Kamp for at faa en Jernbanelov, samt finde sig i at lade et Anlæg — der hvis det var lagt paa Landevejen, gjaldt for en Sporvej — døbe om til en Jernbane, og belæsse med alle de Kommissioner, Kontrol- bestemmelser og hele den Literatur af An- og Forordninger, der under de nuværende Forhold høre til selv det mindste Jernbaneanlæg. Man maa haabe, at Lovgivningen vil vide at ordne dette Spørgsmaal, der voxer i Interesse for selve Staten, efterhaanden som den bliver Ejer af allø Hovedbanerne, og’ har 1 ordel af, at Sidebaner opstaa og tilføre Hovedbanerne Trafik. Det er imidlertid ikke Meningen at drøfte dette yderligere lier, men nærmest nu at vise, hvorledes det i ren teknisk Henseende er muligt, at Dampvejene kunne arbejde sammen med Hovedbanerne, saaledes at Godsvognene kunne gaa igjennem paa begge Baner. Dette vil opnaas ved at der fastslaas et Anlægs- System, som her beskrevet, for alle Sidebaner, og at det gjøres til Betingelse, at hver af disse anskaffer et bestemt Antal Godsvogne af en given Type, samt at Hovedbanerne