Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

90 Salg og dpmme i alle Tvistigheder. De Domme, de af- sagde, kunde kun appelleres til Parlamentet. Saasnart dette Valg havde fundet Sted, aabnedes Markedet med en alminde- lig Procession. — Kongen havde ingen anden Zndtcegt af Markederne end Bøderne, fom imidlertid ikke androge saa lidet. For at lette Omsætningen var det tilladt paa Mar- kedet at udlaane Penge til hylere Rente end den fastsatte, hvad ellers blev strengt straffet. Der var gjort alt muligt for at sikkre Creditor hans Tilgodehavende. Zkke alene gjorde man kort Proces med Skyldneren og gjorde sig betalt i hans eget eller hans Cautionists Gods, men man brænde- mærkede tillige hans Navn og forbyd fyam Adgang til Markedet, indtil hans Gjceld var betalt. Derfor var ogsaa Markedsseglet paa et Docurnent af saa stor Betydning, at man endog nedlod sig til Bedrageri for at forskaffe sig det. Borgerstanden arbeibebe sig i denne Periode op til en hor Grad af Velvære og Velstand, og man træffer dem ikke sjældent i Besiddelse ikke alene af HUse og Gaarde, men ogsaa af Jorder. Undertiden tilkjsbte de sig baade Told- og Mölleret; thi flige Rettigheder lode sig kjpbe og sælge som andre Gjenstande og Ejendomme. Man faaer et Be- greb om Borgerklassens Velstand, naar man seer de store Gaver srlart i Penge snart i Eiendomme, som Borgere nu og da skjenkede til Kirker og Klostre, for at Messer kunde blive læste for dem til evige Tider. Ogsaa de Skatter, de betalte, vidne om, at Velstanden ikke var saa ganske ringe. Der var Borgere, som betalte indtil 150 Livres, næsten 60 Mark ©ølo, i Skatter, og i Gjennemsnit androg Skatten for de enkelte Borgere 1 Livre,