Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

91 medens Zngen betalte nnder 12 Denters eller omtrent 1 Francs, og det var 3 Dages Arbeidslpn. Men i samme Grad som Velstanden Udbredte sig imel- lem Borgerklassen, Udfoldede derr en Pragt og Luxils, som gjorde Adelen skinsyg. Man var endnu ikke kommen faa vidt, at man anvendte meget paa Bolig og Hrmsgeraad; derimod satte man sin Stolthed i at vise sig i kostbare Flsiels Klæder og i at besidde kostbare Smykker af Guld og Sølv, besatte med LEdelstene. Karosser og overflødige Festmaaltider satte de Rige ogsaa mange Penge i. Zevnligt Udgik der Love imod denne Luxus; saaledes forbød en Lov af 1294 de Borgerlige at give mere end tre Retter ved deres Festmaaltider og Qvinderne af Borgerstanden at bære Guld, Wdelstene, Hermelin og at fjøre i Karosse; men flige Love bleve ikke overholdte. Medens man i det nordlige Frankrig iagttog et skarpt Grændseskjel imellem Adelige og Borgerlige, var Afstanden imellem de to Klasser i Syden ikke nær saa stor. En Lov af 13! 5 ophævede endogsaa her næsten enhver Standsforftjel imellem dem og tillod Adelige at overdrage Arvelehn til Borgerlige som Lsn for Udviste Tjenester. Men fra al denne Rigdom og Herlighed var i Reglen Svendene og lignende Arbejdere Udelukkede. Mestrene kunde blive rige, Svendene ikke. Z det Hele bleve de sidstnævntes Kaar Dag for Dag ringere, alt eftersom Mesterskab blev Uopnaaeligt for Svenden, naar han ikke rar Mesterssn. Raar Mesteren gav Kosten, var Daglpnnen kun 4—5 Deniers, og arbeidede Svenden paa egen Kost, var den 12 Deniers, c. 1 Francs. Z samme Grad som Svendenes Kaar og Udsigter bleve flettere, tiltog Raahed og Usædelighed imellem dem. Mere eller mindre blodige Slagsmaal hyrte til Da- gens Orden. Imellem Slagtersvendene og ©tubenterne var der en bestandig Feide, som ofte gav sig Luft i blodige Slagsmaal paa Spiseqvartererne, hvor de traf sammen.