Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
92 Endnu flettere stod det til med den qvindelige Arbejder- befolkning. Tyvagtighed var ganske almindelig iblandt dem; de stjal s. Ex. af Silken, Ulden og andre Raastoffer, som betroedes dem til Forarbeidelse. De vare tillige i hsieste Grad usædelige, og det var ikke alene de Fattigere, der udskeiede paa denne Maade, men ogsaa velhavende Borger- dpttre. Mesterdpttre, som havde lært deres Faders Haand- termg, havde Lov til at etablere sig paa egen Haand og antage Læredreng. 5)ernte Ret benyttedes ikke sjældent paa den Maade, at en Mesters Datter, under Paaskud af at ville etablere sig, forlod sine Forceldres Huns for at leve fammen med en eller anden Mandsperson, som forestillede hendes Lærling. Ofte vendte da saadanne Piger ødelagte tilbage til det fcedrene Hjem. PengeUdlaanerne, hvad enten de vare Jøder eller Christne, vare stillede Under en særegen, særdeles streng Control; men værst af alle vare Jyderne stillede. En Zsde kunde egentligt ikke eie Noget; alt, hvad, han besad, tilhytte Kongen. De bleve ideligt plyndrede og udjagede og jaa atter indkaldte, og den Proces gjentog sig bestandigt, thi undvære dem kunde man dog ikke. Philip Angnst tog fyrst Alt, hvad de eiebe, og fængslede dem derefter Alle. For at flippe ud af deres Fængsel og faae Lov ti! at forlade Landet, maatte de betale 15,000 Mark Splv. Overtroen var tillige saa stærk, at 'man kurede beskylde en Zsde for de urimeligste Ting, uden at man behpvede at, frygte for ikke at blive troet. Der var saaledes en Dame, som hos en Jøde havde pantsat sin Stadsdragt. Z Anledning as en Fest, hvori hun havde Lyst tit at deeltage, pnskede hUn sin Kjole til- bage; men da hUn ikke kunde indløse den, var Joden Ubsn- hsrlig. Tilsidst lovede dog Joden at lade hende saae Kjolen, naar him vilde bringe ham en indviet Hostie, og hun le- verede ham en saadan. Aldrig saasnart havde Jyden faaet den i sine Hænder, før han i fit Raseri begpndte at stikke