Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

93 og skjcere i den og mishandle den paa alle mulige Maader, medens Hostien udgjsd ©trømme af Blod. Da Jyden var træt af denne Mishandling, kastede han Hostien i en Kjedel med kogende Vand, og se, Hostien hævede sig op af det kogende Vand i Skikkelse af den korsfæstede Frelser. En saadan Fabel tog man for gode Varer. Jyden blev brændt, og saa begyndte en ny Jvdeforfplgelse. E. Leoasseur, som nærværende Forfatter har fulgt i denne Fremstilling af Frankrigs industrielle Udvikling, for- bigaaer med Taushed alt det Arbeide og al den Virksomhed, som strengt taget ikke kommer ind under Begreberne Haand- vcerk og Handel. Dertil er man, synes mig, ikke ganfle berettiget. Samfundet er et afsluttet Hele og bevæger sig fremad eller tilbage som et saadant, og vil man have en klar Forestilling om en eller anden af dets Hovedyttringer, kan man ikke ganfle forbigaae de andre. De ere alle saa nøte knyttede til hinanden, at den ene ikke ret forstaaes Uden den eller de andre. Det vil derfor vist oære ganfle i sin Orden, at vi idetmindste i Korthed omtale de andre Samfllndsklasser, nemlig de to Herrestcender, saa meget hellere som man ogsaa i deres Liv og Udvikling vil finde mange Grmrdtrcek, som de have tilfælles med de lavere, saakaldte ufrie Stænder. Samtidigt med at Haandvcerk og Handel Udviklede sig saa kraftigt, havde Samfundet ogsaa paa et heelt andet Omraade grUndlagt Virksomheder og Corporationer, som i Tidernes Lpb skulde spille en Hovedrolle i Samsmidslivet. — De Skoler, som Carl ven Store lod oprette ved alle Klostre og Domkapitler, vare vel de fprste, man kjender. I Hovedsagen skulde de vel nærmest oplære og Uddanne vor- dende Geistlige, og Geistligheden vedblev enbnu i Aarhun- dreder at være den eneste Indehaver af Folkenes aandelige Skatte. Dog vare disse Skoler ikke udelUkkende forbeholdte Geistligheden, idet ogsaa andre unge Momd kunde