Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

94 blive optagne i dem. Disse Skoler vare i Aarhnndreder de eneste hviere Læreanstalter, og de have Fortjenesten af at have Udviklet flere store Talenter f. Ex. Adam af Bremen. Det var fra disse Skoler, at der i en senere Tid Udgik Lærde, der optraadte som Lærere og dannede selvstændige Skoler, der stode udenfor Kirken. Z Begyndelsen af det 12te AarhUndrede optraadte flere saadanne Lærde, som ikke tilhørte Kirken, og samlede mange Videlystne omkring sig. En saadan Lærd og Lærer var Abelard, som ikke oprindeligt havde bestemt sig for den gejstlige Stand, men virkede som Lærer lang Tid, syr han blev Munk. Naar man seer det Ry, hvori disse Lærere stode og den Mængde Disciple, selv fra de fjerneste Lande, som de kunde samle om sig, faaer man et Begreb om, hvor stor Trangen til Viden og Op- lysning den Gang maa have været. Skolen var og rraatte vcere noget ganfle Andet end i vore Dage. Inden Bog- trykkerkunsten blev opfunden, havde man fim haandskrevne Byger, der vare meget kostbare og derfor kun faa og sjeldne. En begavet Lærers mundtlige Foredrag spillede derfor en ganfle anden Rolle end nutildags. I Begyndelsen af det 12te AarhUndrede oprettedes som sagt flere verdslige lærde Skoler i Paris, og i disse Skolers Sammenslutning Under et fcelles, selvvalgt Overhoved, Rector, har man Pariser- universitetets fyrste Begyndelse. Ligesom mange af de øv- rige korporationer styrede Universitetet sine egne Sager efter Vedtægter, som det selv havde flabt., Philip Allgust fritog Universitetet for den kongelige Jurisdiction, og det blev nu en fuldstændigt Uafhængig Anstalt. Paa Grund af den stærke Tilstrømning af Fremmede, bleve de Studerende meget tidligt beetle i fire Nationer, nemlig den franste, som ogsaa indbefattede Italienere og Spaniere, den picardifle, den normanniske og den engelfle, som tillige indbefattede Tyd- skerne og Nordboerne. Hver Nation havde sin egen For- mand og sin egen Kasse. For Byen Paris var Universitetet