Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

95 en betydelig Indtægtskilde, og man gik derfor af Veien for det, hvor det lod sig giøre. Paa Grund af en Fornærmelse, der var tilføiet de Studerende, Uden at man havde villet tilstaae dem den forlangte Wresopreisning, forlove de 1229 tilligemed deres Lærere Paris. Det Paris herved tilfpiede Tab var saa stort, at Hoffet paa alle Maader spgle at for- sone ©tubenterne og faae dem til at vende tilbage, hvad endeligt ogsaa lykkedes ved Pave Gregor IXdes Mægling. Universitetetslcererne Hev c dengang udelukkende lynnede af de Studerende, og disse kom og gik, alt eftersom en Lærer behagede eller mishagede dem, men noget senere fandt Uni- versitetet Midler til at knytte de StUderende fastere tit sig for en længere Tid, idet man ligesom ved de andre Cor- poraüoner lod den StUderende aflægge Prsver paa hans Dygtighed og Modenhed. Efter at have bestaaet den fyrste Prsve blev han Baccalaureus, og efter den anden Prs ve blev han Licentiat og kunde nu Under Titel af Magister (i Frankrig) eller Doctor (i Italien) selv optræde fom Lærer, det vil sige, naar han fyrst havde erlagt de Kjendelser, Universitetet, ligesom de andre korporationer, forlangte for Optagelsen. Slige Prsver og Promotioner afholdtes ved Parises Universitet allerede i Begyndelsen af det 13de Aar- hUndrede. Universitetet maatte, ligesom de egentlige Haand- vcerkscorporationer, lægge megen Vægt paa, at ikke Nogen optraadte som Lærer uden at besidde de fornsdne Egen- skaber. Ligesom disse korporationer tiltog det sig ogsaa efterhaanden et Monopol. Disse Prsver knyttede som sagt de Studerende fastere til Universitetet; thi selv den, som ikke vilde ofre sig til Lærervirksomheden, satte megen Priis paa til sit nærmere eller fjernere Hjem at medbringe en Doctor- hat. Universitetslærerne vandt natUrligviis ogsaa i Znd- tcegl herved, og nøb en saadan Lcerer megen Anseelse, kunde han i forholdsviis kort Tid blive en rig Mand. — Uni- versiteterne og de Lcerde, som udgik fra dem, bleve efterhaanden