Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Haandvoerlrel i det romerfle Gallien. Ihvorvel man vil føre de romerfle Haandværkscorpora- tioner, Collegier som de kaldtes, tilbage til Nllma og Ser- vius Tullius, saa er det dog vist, at Haandvcerket i Rom indtog en meget Underordnet og lidet anseel Plads, og at Haandvcerkerne vare ringeagtede, for ikke at sige foragtede. Romerne begyndte og fortsatte igjennem mange Menneske- aldere som et Krigerfolk, hos hvilket alene Krigsdaad og Krigsbedrifter, senere Statsklsgt og Veltalenhed, stode i Anseelse. Z deres oprindelige Tarvelighed havde de ikke megen Brug for Haandværkere, idet deres faa Fornødenheder tildeels tilvejebragtes og forfcerdigedes i Hjemmet. Zkknn de Haand- vcrrk, der Udkrcevedes for at ubrufte deres Hære med Vaaben, Krigsmaskiner og lignende Gjenstande, havde den Gang nogen Betydning for dem. Efter Carthagos Fald var det imidlertid forbi med den romerfle Tarvelighed, og fra den Tid af tiltog LnxUS og Forfinelse meb en utrolig Hmtighed. Nu fik man gansie vist Brug for Haandvcerk og Handel; men det frie Haandvcerk kom dette Opsving ikke til Gode; tvert- imod synes de frie Haandvcerkeres Stilling at være bleven endnn ynkeligere, endnu mere foragtet. Tidligere havde Slavernes Antal hos Romerne været, i det mindste sammen- i