Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

141 mindskede eller forhsiede Brchets Vægt, alt eftersom Hvede- prisen steg eller faldt. Denne Maade at fastsætte Laxten pact er ikke heldig; thi, navnlig under en langsom og jevn Aftagen af Brpdets Vægt, mærker Arbejderen ingenlunde altid, at han for sine Penge faaer en mindre tilstrækkelig Næring, end han venter. Den Periode, vi nu staae i Begreb med at forlade, er i en mærkelig Grad riig paa Omvæltninger og vigtige Be- givenheder. Det, der særligt charakteriserer Begyndelsen af Perioden er Kampen imellem Kongemagten og Borgerstanden. Kongerne, navnlig Capetingerne, og Borgerne havde gjen- sidigt hjUlpet og fiøttet hinanden i deres fælles Kamp imod FeUdalismen, og hver paa fin Side havde de vundet ved denne Alliance. Kongerne havde ved Borgernes Hjælp vundet mere end een afgjprende Seir over deres mægtige Lehnsmcend, og i samme Grad font Baronerne mistede Magten, bleve Kongerne bedre istand til at arbeide for Rigels Eenhed og Heelhed og, hvad der faldt sammen her- med, deres egen soUveraine Myndighed. At Kongemagten seirede i Kampen mod Feudalislnen, skyldtes fornemmelig Borgerstanden. Under Kongernes Beskyttelse havde denne Stand paa sin Side arbeidet sig op til Dygtighed, Rigdom og Anseelse. Den er bleven anerkjendt som en egen Stand baade af Kongerne og de to Herrestcender, og siden 1302 tager den Plads Side om Side med disse, naar Rigets Stænder samles. Mere Kongerne af Hilset Valois fulgte en anden Politik. Da de ikke længere behpvede at frygte Baronerne og den vorige hpie Adel, meente de at finde deres Regning ved at stylte sig til den, for ved dens Hjælp at km Borgerstanden, der forekom dem overmægtig og overmodig. Havde Ba- ronerne mcmttet bpie sig for Kongemagten, faldt det af sig selv, meente man, at Communerne og Laugene, der dannede