Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

142 ligesaa mange i hpi Grad selvstændige Republikker, ogsaa anerkjendte den kongelige Sonveramitet. Johan den Gode gjorde endog et afmægtigt Forspg paa aldeles og saa at sige med et Slag at sprænge det hele Laugsvæsen. Krigen med England gav ham imidlertid Andet at tænke paa, og da denne førtes ligesaa Uheldigt som uhæderligt, benyttede Borgerstanden Lejligheden og optraadte fom var den Rigets egentlige Herre. Og for en kort Stund faae det virkeligt ud, som om den skulde gaae af med Seiren. Den skabte en heelt ny Rigsforfatning, ifølge hvilken Stænderne med Borgerstanden som det afgjsrende Element fik Skatte- bevillingsret. Men Borgerstanden havde overvurderet sine Kræfter. Kongen kastede sig nu i Armene paa Adelen, som var villig nok til at hjælpe ham imod en paa en Gang misrmdt og forhadt Modstander. Det kom nu tit en af- gjsrende Kamp imellem Kongemagten og Adelen paa den ene og Borgerstanden paa den anden Side, og i denne Kamp bukkede Borgerstanden Under. De rigere, mere ansete og oplyste Borgere bleve snart trætte af en Kamp, som, naar den fortsattes, maatte Undergrave Borgerstandens Rigdom og Velvære; og de trak sig derfor efterhaanden tilbage. Men den lavere Folkeklasses onde Lidellskaber vare allerede satte i Bevægelse, og navnlig Pariserpsbelen spillede nu en Hovedrolle i den efterfølgende Kamp, som udmærkede sig ved en Raahed og Grusomhed, som i sine Rædsler ikke giver de bekjendte Septembermyrderier noget efter. Men Borger- standens korte vilde Drpm om Eneherredømmet i Frankrig var drsmt til Ende. CommUne efter Commune maatte bpie sig under det kongelige Aag og, ofte ester haarde Tngtelser, afgive deres Frihedsbreve. Kongen og den kongelige Foged bleve nu Comnmnernes og Corporationernes egentlige Herre. De Privilegier, de beholdt tilbage, beholdt de futt i Kraft af den kongelige Naade.