Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

143 Men da Kongemagten havde vundet sin Seir og ikke længere havde noget at frygte af Borgerstanden, vendte efterhaanden det gode gamle Forhold tilbage imellem Konge og Borger. Naar Borgerstanden blot vilde lystre, skulde den nof sinde en naadig Beflytter i sin Konge, som, naar Alt kom til Alt, hellere flyttede sig til Borgerstanden end til Herrestcenderne. Under Ludvig XI, der sikkerlig ikke var en Adelskonge, men en Borgerkonge, see vi Tilliden og VelvMen imellem Konge og Borger fnldstcendigt gienoprettet. Det synes ogsaa som om Borgerstanden meget snart og med megen Ro sandt sig til Rette i dette sit Afhængighedsforhold til Kongen. Naar denne blot vilde skaane Borgernes Laugs- privilegier og deres corporative Egoisme, vare de hans loyale og Underdanige Undersaatter. Men de maatte dog ogsaa finde sig i at betale for denne kongelige Raade. Commune og LaUg bleve efterhaanden godt forsynede met) kongelige Fogeder og Tilsynsmcend, dem Borgerstanden umiddelbart eller middelbart maatte underholde. Torvehaller, Markeder, Havne o. s. v. fik deres kongelige Embedsmcmd. Nok saa byrdefuld syltes den Ret, Kongen tiltog sig til at Udstede Mesterskabsbreve ved enhver passende eller Upassende Lejlighed. LaUgene havde enten at finde sig i den utaalelige Concurrence, som herved flabtes dem, eller selv at kjybe Brevene. Det, det kom an paa, var, at Kongen fik Penge i sin Kasse. Overhovedet var Kongernes stadige Pengenpd det egentlige Motiv baade til Oprettelsen af mange Embeder > og til Udstedelsen af Mesterskabsbreve. En ny Corporation dannede sig blandt mange andre i denne Periode, nemlig Bneflpttelauget. Hensigten med Op- rettelsen var oprindeligt at sikkre Kongen et øvet Skyttekorps, som i Tilfælde af Krig kunde yde ham en virksom Hjcelp. Men efterhaanden som denne Hjælp blev overflødig, gik Skyttelcmget over til at være en Corporation, hvis Hoved- formaal var festlige Sammenkomster. Denne Umaadelige