Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

168 Hovedvirksomhed bestod i at barbere, at aarelade og til Nød i at anlægge en simpel Forbinding; men alligevel var dette Lang i den Grad Herre over de faa virkelige Chirurger, der fandtes, at de kunde forlange en Afgift til Lauget af en- hver Steenoperation, en paa den Tid ny og lidet kjendt Operation, der, som bekjendt, .kræver megen chirurgisk Dygtighed. Langene viste forsvrigt samme Strenghed overfor deres egne Medlemmer. Annens nød megen Anseelse for sine Uld væv ener, og det var hovedsagelig for at beskytte disse, at de flamske Uldtpier vare forbudte. For at nu ikke Hemmeligheden ved deres Fremgangsmaade ftulbe blive ud- bredt i Provindsen, forbpd Byen Væverne eller deres Lær- linge at arbeide Udenfor Byen, og senere blev det bestemt, at enhver Væver, som ikke inden en vis given Tid var flyttet ind i Byen, flulde udstryges af LaUgets Medlems- liste. Det var derfor ikke til at Undre sig over, cut LaugS- stridigheder og Langsprocesser hørte til Dagens Driben. De fødtes samtidigt med Lcmgene og toge til i Voldsomhed og Lcmgvarighed i samme Gro.d som Proceduren blev indviklet. Striden imellem Stræderne og Lappeskrcederne varede i tre- hundrede Aar og holdtes gaaende endnu i det 18de Aar- hwldrede. Imellem Gaasestegerne og Hønsekræmmerne begyndte en lignende Strid, som varede fra 1526 til 1578. De førstnævnte havde oprindeligt ikkun Ret til at sælge stegte Gjæs, men efterhaanden udvidede de sig saaledes, at de paa een Gang vare baade Restauratorer og Vildthandlere. Da der til den sidste Forretning ogsaa hørte Handel med Fjederkrce, font de i Strid med Hønsekræmmerne. De første havde vidst at sikkre sig kongelig Confirmation paa deres udvidede Forretning. Striden førtes med megen Bitter- hed og med gjensidige Forfølgelser og Confiskationer. Det gik tildeels ud over Priblikum; thi Vildtet blev dyrt derved.