Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

169 Kongens Foged gav gjentagne Gange Hønsekræmmerne Ret, men da Gaasestegerne ikke vilde slaae sig tiltaals med hanS i Kjendelse og Striden fortsattes, greb Kongen ind. Begge Laug ophævedes, og den omtvistede Næring blev erklæret for fri. Men herved vandt ikkrm Gaasestegerne, der af Publikum ssgtes langt mere end Hønsekræmmerne, og disse indallkede nu Sagen for Parlamentet, hvis Kjendelse faldt 1578. Dommerne tilkjendte Gaasestegerne Ret til at tillave og sælge alt Slags Fjederkrce og Vildt, medens Hynse- krcemmerne kun maatte sælge raat Vildt og Fjederkræ. Det var for Hønsekræmmerne en Dpdsdom. Neppe var denne Strid endt, før Gaasestegerne kom i Strid med en anden nærbeslægtet Haandtering, nemlig en Slags Spisevcerter, der, som det synes, ogsaa sendte Mad ud af Huset. Denne Strid endte ikke fpr 1628; Dommen gik denne Gang Gaase- stegerne imod, thi det blev bem forbudt at sende Mad ud i f Byen. Paa famine Tid laae Kræmmerne i Strid med Hatte- magerne, som forbyde beili at sætte Qvaster paa Haltene, «. de solgte, og at sælge Hatte, der vare indførte fra Udlandet. Kræmmerne kom efterhaanden i Strid med Handskemagerne, Viftefabrikanterile kort med næsten alle de Haandværkslaug, hvis Fabrikater de solgte. Striden breiebe sig i Regelen om, hvorvidt Kræmmerne havde Lov til selv at foretage Forandringer med de Haandværksfrembringelser, de for- halldlede, og til at sælge en gros. Z Regelen fik Haaud- vcerkslaugene Ret, og det blev forbudt Kræmmerne at fabri- kere eller omarbejde og at sælge en gros. i Strid og Splid og Trætte hprte svin sagt til Dagens • Orden. Det, der kæmpedes om, var det kjære Monopol. Den Tid, da Mestre og Svende havde betragtet sig join Lemmer af samme Familie, laa nu langt tilbage. Mestrene gik deres Net og Svendene gik deres, og Gabet, der adskilte bem, udvidede sig mere og mere. Mestrene