Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

170 søgte paa deres Side saa vidt muligt at vanfleliggjpre Svendenes Adgang til Mesterskab, som man helst forbeholdt Spnner og Svigersønner af Mestre, idet man paa samme Tid sygte at holde Tallet pna Mestre faa lavt som muligt. Det laa selvfølgelig ogsaa i Mestrenes Interesse at holde Arbejdslønnen saa lav som muligt. Det var derfor intet Huder, at ethvert Spor af godt og inberligt Forhold imellem Mestre og Svende forsvandt, og at disse, henviste til Her- berget og Kroen, bleve mere og mere raae og brutale. Netop paa Renaissancens Tid udarter det slette Forhold til aaben- bare Kampe og BrUd, som ikke have saa lidt tilfælles med vore Dages „strikes“. Bagersvendene i Paris, som hidtil vare tagne i Arbeide halvaarsvis, vilde nu kun lade sig accorbere dagviis, da de paa denne Maade kunde gaae og komme, som de vilde. En stor Deel as deres Tid skulde jo anvendes til Broderskabets Sammenkomster og Fester, og dette Driveri blev altid til Skade for Arbeidet, som forspmtes. Naar en eller flere Mestre ikke lønnede dem HM nok, enedes de om at berpve dem alle deres Svendte, og de ledige Svende droge da støjende omkring i store Hwbe, be- væbnede med Stokke, Kaarder og Daggerter for at true Mestrene og de Svende, som ikke vilde gjsre fcelles Sag med dem. — Lyons Bogtrykkerier havde siden Aarhundredets Begyndelse hævet sig til en betydelig Hpide, og de Boger, sone udgik fra dem, rostes meget for deres Korrekthed og Billighed. De beskjceftigede derfor et betydeligt Antal Svende. Concurrencen med Parises Trykkerier begyndte imiblertib at blive dem for svær, men deres egentlige Forfald og Tilbagegang skyldtes egentligt Svendenes Forhold. De sammenrottede sig og nedlagde Arbeidet for ar aftvinge Mestrene en høiere Lyn og en bedre Kost, og for at forhindre Lcerlingerne i at arbeide. De vilde være ene om Arbeidet og Fortjenesten, som begyndte at blive knap, men de opnaaede kun at miste Arbeide og Fortjeneste, da flere Trykkerier maatte nedlægges.