Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

171 Lyoneserne, font ikke Uden Grund bleve bekymrede, henvendte sig til Kongen, og 1541 udgik en Ordonans, som forbyd Svendene at danne Foreninger eller ved Ed forpligte sig til at sültte sig sammen under en bestemt Hyvding eller For- mand. Uden Dvrighedens Tilladelse maatte be ikke komme sammen i større Antal end fem. De maatte ikke medbringe Kaarde, Dolk eller skjult Stok til Mesterens Huus eller til Værkstedet. Hverken uaar Lærlinge antoges eller nnar de vare udlærte, maatte be holde Gilde. Deres Broderskab blev opløft, og det blev dem forbudt at have fcelles Kasse til Afholdelse af Messe, Gilde, o. a. l. Ingen Svend maatte forlade et ufnldendt Arbeide eller deeltagei noget „trie, qui est le mot pour lequel ils laissent Foeuvre.“ Havde denne Ordorians ikke saa Udelukkende stillet sig paa Mestrenes Slde, fom dog vel ikke vare saa ganske uden Skyld, kunde man ikke have indvendt noget imod ben; thi det var fuld- komment i sin Orden, at den angreb disse Arbeidersammen- sværgelser. Disse Broderskaber med deres tvungne Medlems- bidrag, Sammenkomster, Gilder, edelige Forpligtelser overfor en Fyrer, som med et eneste Ord kunde standse Arbejdet og bevæbne Svendene, vare en stadig Trussel imod den gode Orden. Svendene vilde imidlertid ikke bøie sig for denne Ordonans og fik endog Sagen indanket for Parlamentet, men Lyons Magistrat henvendte sig til Kongen, som standsede Proceduren og 1544 udstedte en ny Ordonans, der bekræftede ben fyrste. Dog heller ikke den blev respekteret, og 1571 Udgik en treble Ordonans; men nu var Borger- krigen begyndt, og forma aede Kongemagten ikke nt sætte sin Villie igjennem i de rolige Tider, kunde ben det endnu mindre nu, da dens Myndighed ved alle Lejligheder blev Underkjendt. Blandt alle Sangene var Slagtertauget (la Grande- Boucherie) i Paris det meest begunstigede. Haandteringen var igjennem lange Tider gaaet i Arv fra Fader til Syn,