Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

172 og var paa den Maade bleven en Fmniliebesiddelse, der ydede Besidderne store Indtægter. De egentlige Laugsmestre havde for længe siden ophprt selv at drive Haandteringen, i fom de lod besprge ved Svende, der i Leie af hver Bod maatte betale 150 til 200 Livres. Ikke at tale om, at der herved lagdes en tung Skat paa Befolkningen, som maatte betale Kjydet sacr meget dyrere, vare disse Leiere af Boderne frilagne for al Control, da de, uagtet de dreve deres Haand- tering aldeles selvstændigt, ikke dannede noget Lairg. Endeligt 1465 blandede Parlamentet sig i Sagen og afgav en Kjen- delse, ifølge hvilken Mestrene forpligtedes til enten selv at overtage deres Boder eller at lade Slagteriet drive af løn- nede Folk, for hvilke de selv vare ansvarlige. 1501 gjentog bet denne Befaling, og flere gjenstridige Mestre beve an- klagede og dpmte; ilten Ondet lod sig ikke saa le under- tx’pffe, og 1540 maatte Parlamentet tilstaae sin Afmagt og gaae paa Accord rued Me sirene, som atter fik Lov til 4 ot udlete deres Boder paa den Betingelse, at Leiemaalet sklrlde autoriseres as Retten i Nærværelse af en kongelig Raad, famt at Leien ikke maatte overstige fyrst 16, siden 24 "ivres. Men uagtet denne Lov oftere paany blev bekræftet, forandrede ben dog ikke Noget, thi den offentlige Leieafslut- ning blev kim en tom Formalitet, idet Mestrene under- haanden og hemmeligt bortleiede Boderne til de gamle Priser. Imod Slutningen af Aarhundredet opgav Regjerm- gen, at tvinge Mestrene til selv at overtage og drive Slagte- riet, og foretrak at oprette et nyt Slagterlaug af Leierne, som vare de virkelige BrUgere af Boder-le. Det nye Slagter- laUg forenede sig i Midten af det syttende Aarhundrede å meb Slagterlaugene i be andre Ovarterer og dannede med * denl et eneste Laug. Men Mestrene, der eiebc la Grande- Boucherie, vedblcve længe efter at vcere i Besiddelse af dettes Boder, hvis Antal ikke kunde forsges. Broderskabet (la confrerie), hvis Hovedhensigt det op- 2