Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

i 75 Stillingen som Bestyrelsesmedlem eller Oldermænd (jurés). De og deres Venner kunde saaledeS uben at udsætte sig for Konfiskationer levere flette eller forfalskede Fabrikater og Varer; thi de foretoge selvfølgelig ikke Visitationer hos sig selv eller deres Veliner. Da Kongerne as Frankrig efterhaanden vare blevneHerrer i Landet, havde de nu ikke mere at frygte af Feudalismens mægtige Herrer eller af egenmægtige Kommuner. Selv Gejstligheden var bleven underdanig efter Concordatet. Kongemagtens Bestræbelser gik derfor nu ud paa at skabe en Administration, fom kunde tilvejebringe Eenhed og. Heel- hed i Riget- Den arbejdede stærkt henimod Absolutismen. Zntet Omraade undgik dms Opmærksomhed; den tog sig alvorligt af Finantserne, Retsplejen, Armeen, Universitetet, Geistligheden, Corporationerne kort af Alt. Flere nye gode Love og Oprettelsen af flere Parlamenter Udmærke dette Aarhundrede. Kongemagten fortsætter i denne Periode sin tidligere Politik ligeoverfor Industrien, idet den beskytter de Zndustri- drivende, men paa samme Tid lader Corporationerne syle, at den er deres Herre, og at det er forbi med deres repu- blikanske Selvstcmdighed og Egenraadighed. Den retter ogsan nu og da et alvorligt Slag imod Monopolet, uven dog at komme det tillivs, hvad ikke lader sig gjyre saa længe man ikke heelt kan ophæve Laugsvæsener. Z sine Bestræbelser lader Kongemagten sig lede af to Hovedhensyn. Den syger stadigt at Udvide sin Myndighed og at forsge fine Indtægter. Allerede saa langt tilbage i Tiden som Under Kong Johan havde de franske Konger begyndt at anbringe Embeds- mænb ved Torve- og Markedshandelen. Dette System blev