Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

17« fortsat og udvidet i denne Periode. Ved Fiskehandelen, Viinhandelen og ved forskjellige Zlldustrigrene ansattes et betydeligt Antal kongelige Embedsmcend som Vetere, Maalere Controlprer, Taxatorer og i lignende Stillinger. Disse Em- beder indbragte Kronen betydelige Indtægter, da de maatte kjsbes af Kongen, medens Embedsmandene, der ffulbe have deres Indtægter af Omsætningen, benyttede Lejligheden til at berige sig ved Udsugelser og ulovlige Sportler. Under Henrik II gik man et Skridt videre og Udnævnte ved flere store Laug (s. Ex. Murernes og Tømrernes i Paris) Older- mcendene, som saaledes bleve kongelige Embedsmcend, men ogsaa maatte betale for deres Udnævnelse. Det var Ludvig XI, som havde begyndt at itdstede Mesterpatenter, for hvilke der naturligviis mactte betales anseeligt. Under de folgende Konger bleve dete mere og mere almindeligt, og i dette AarhUndrede blev denre Finants- operation benyttet i en Utrolig Grad. Det var ikke alene ved Thronfliftet og ved Dronningens Indtog, at slige Patenter Udstedtes; enhver Prinds eller Prindsesse af Blodet benaadedes med saadanne Patenter ved deres Giftermaal, ved deres Bprns Fødsel, eller naar de Mraadte en ny Værdighed. Kongen as Navarras Giftermaal med Henrik llldies Søster Margrethe sandt Sted 1572; 1580 benaadede en Ordonans dem med Ret til at udnævne to Mestre i ethvert Laug i enhver By, de vare dragne igjennem. Det var saaledes klart noE, at Hovedpiemedet var at presse Penge Ud af Langene, ikke at bryde-LaUgsmonopolet. Lav- gene modsatte sig natwligviis paa alle Maader disse Ind- greb i deres Lcmgsrettigheder. Den, der kjsbte et saadant Mesterpatent, blev jo Mester uben Hensyn til, om han havde ftaaet i Lære eller gjort Mesterstykke, og ihvorvel han maatte betale derfor, flap han dog langt billigere til sit Mesterflab end de, som gik den laugsmcessige Bei. Men de gamle Laugsmestre lagde disse Patentmestere mange Hin-