Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

177 bringer iveien, plagede og drillede dem paa alle mulige Maader og tvang dem Undertiden til at betale svært til LaUget, netar de ellers vilde have Fred. Folgen heraf var, at disse Patenter i stor Mængde henlaae usolgte. Tilsidst ophobede de sig til en saadan Mængde, at Henrik IV imod Slutningen af sin Regjering saae sig npdsaget til at kassere alle usolgte Patenter, der vare celdre end hans Thron- bestigelse. Der henlaa den Gang (1608) flige usolgte Patenter fra 20 tidligere Udnævnelser, af hvilke nogle gik tilbage til 1558. Broderskaberne (les confréries) vare i dette Aarhimdrede Gjenstand for stadig Forfølgelse fra Kongemagtens Side. Da de udviklede sig i det fjortende Aarhundrede, havde Kongemagten taalt dem, og i det femtende Aarhundrede havde den endog beflyttet og opmuntret dem; men nu var Benskabet ude. Paa Renaissancens Tid Udslyngede ogsaa Gejstligheden paany ligesom i det trettende Aarhundrede fit Anathema imod dem, efter at ogsaa den ligesom Kongemagten en Tid synes at have beflyttet dem. Kongemagten, som stræbte henimod Absolutismen og som nu følte jig stcerk nok, kunde ikke Deere en Ven af Associationer, der syntes at tillage sig en af Kongemagten Uafhængig Myndighed, og Gejstligheden, som aldrig med gmistige Dine havde betragtet Broderskabernes mystiske, halvt hedenfle Ceremonier, vilde nu mindre end nogensinde taale disse Foreninger, som be- nyttede Religionen som Maske for alle Slags Udskeielser. — Ogsaa Parlamentet reiste sig nu imod dem; 1498 forbyd det alle Broderskabsgilder og befalede, at Enhver, som deel« tog i dem, flnlde scmgfles. Men allerede to Aar efter maatte det indskrænke sit ForbUd, og lade sig nyre meb at forbyde Dannelsen af nye Broderflaber. Men da heller ikke denne Bestemmelse blev overholdt trods en ny Znd- flcerpelse 1535, traadte Kongemagten til og ftøttebe Geistlig- heden og Parlamentet i deres Bestræbelser. Støttende sig 12