Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

178 til Philip den Smukkes Proscriptioner udstedte Frants I en Ordonans, der forbyd alle Broderskabsforbindelser imellem Næringsdrivende og Haandvcerkere og satte strenge Straffe for Overtrædelse af Forbudet. Tillige befalede den, at alle deres Eiendele skUlde sælges, og Kongens Foged begyndte ogsaa i Virkeligheden paa at berpve deres Kapeller alle Prydelser og at sætte sig i Besiddelse af deres Faner og deres Pengeformile. Men saa fordærvede man igjen det Hele ved at gjsre Undtagelser. Allerede 1541 blev Klcede- krcemmernes Broderflab gjenoprettet, og nu gjenoprettedes det ene Broderflab efter det andet paany, saa at Loven blev aldeles betydningsløs. Men saaledes gik det paa den Tid; man gav gode Love og tog kraftige Bestemmelser, men saae sig ikke istalld til at gjennemfsre dem. En Orwnans af 1561 befalede, at alle Broderskabernes Zndtcegtr stulde, efter at Udgifterne til deres Gudstjeneste vare dokkede, af Magistraten anvendes til Oprettelsen af Skoler og til de Fattiges Underhold. Denne Lov blev yderligere bekræftet 1564, da der tillige fastsattes en Byde af 500 Livres for Enhver, som deeltog i et Broderstabsgilde. Af denne Byde skulde en Trediedeel tilfalde Allgiveren. Love skortede det som sagt ikke paa, men man var ikke istand til ot gjennem- spre dem. Hvad der gjorde deres Gjennemfyrelse saa vanskelig var, at de religiöse Stridigheder og Kamve, der nu begyndte at rase, satte Samfundet i en urolig Bevægelse, som blandt Andet ogsaa yttrede sig i en ganfle overordentlig Assoctationstrang. For hver ti Broderskaber, som Kongerne paa LigUMs Tid ophævede, dannede der sig tyve nye. Saa langt fra at gaae til Grunde, synes Broderskaberne endog at blomstre yppigere end nogensinde. Arbejdets gode Tid var forbi, og i alle Retnillger gik det tilbage med Industrien og Fortjenesten. Broderskaberne havde nu Tid nok til at holde Messer og drage i Procession, snart for at vise, hvor gode Catholiker man var, snart for at nedbede Forbandelse